Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BES KA F F E N H K D.
101
dalen kaldes ogsaa den dal, der munder ud lidt ovenfor Hellesylt.
Gjennem Strandedalen gaar vei, men fra fjeldgaarden Herdal er
der stigning over Ljøbrækken, et bråt, omkring 600 m. høit skar
mellem Stranden og Sunnelven. Veien opover selve brækken er
meget steil. Ovenpaa er der et kort stykke fladt, saa bærer det
igjen bråt udover paa den anden side, hvor veien er lagt i siksak
udover fjeldskraaningen til gaarden Ljøen. 174 m. over
Sunnelvs-f jorden. Her standser landeveien.
Denne vei var, før der begyndte dampskibsfart paa
Storfjorden, et stykke af postveien mellem Nordfjord og
Romsdalen. Landposten gik nemlig over Hornindalen til Sunnelven.
derfra over Ljøen til Stranden og saa videre over Ørskog til
Vestnes.
Mellem de nævnte dale ligger der høie tinder, som de før
nævnte Smørskredtinder og Emmedalstinderne, 1 569 m.
Mellem Hjørundfjord og Søkkelven er der ogsaa vilde tinder.
Sokkelvsfjorden, der gaar ind i en knap mils længde mod syd,
er en meget smal fjord; i den inderste del er brakt vand og
sterkt udadgaaende strøm. Langs bredderne ligger en
sammenhængende rad af vakre gaarde, medens fjeldene viger tilbage.
Vakker vei fører fra Strømmegjærdet til Aure, snart nede ved
fjorden, snart oppe paa brækkerne. Søkkelven ansees for perlen
blandt Søndmørs landskaber. Danske mænd i forrige aarhundrede
var endog saa indtagne i den, at de kaldte den «det lille
Danmark», et navn, der ikke er meget træffende, thi paa vestsiden
af dalen staar en lang række af skarpe alpetinder.
Ytterst ude paa halvøen vest for Søkkelvsfjorden ligger det
ikke meget høie, men eiendommelige Skopshorn, «saa kaldet,» siger
Strøm, «af sine mange fjeldtinder eller tagger, hvilke omtrent ser
ud som «skopper», det er gamle forraadnede furustammer». Paa
østsiden af dalen staar det ensomme Strømshorn, 1350 m. høit,
og endnu længere bag en høi ryg af takkede tinder, som heder
Hammersettinderne, vistnok de samme, som af Strøm kaldes
Gim-<1 aistinderne. Nedenfor dem er der efter Strøm et stort hul, som
gaar tvers igjennem fjeldet, saa at man, naar man gaar op i
Gimdalen, gjennem aabningen kan se solen og den lyse dag.
Fremdeles beretter Strøm, at der nær ved toppen af Strømshornet
er en dyb hule, som kaldes Vimhulen, saa kaldet, fordi en
«hyrdepige» engang skal have «vimet» sig bort der. Fra Nakken, som
kun er lidt over 400 m. høi, og som ligger ret op for Aure, er
udsigten fra toppen rig og vekslende. Rundt omkring i den
umiddelbare nærhed er vakre dale, smaavande og tjern, dristige
tinder, bræer og den store fjord.
I ’eliedalen i Søkkelven har retning opover mod sydøst og saa
mod øst og mod nordøst. Omkring dalene i Søkkelven, Velledalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
