Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•8 ti
ROMSDALS AMT.
med Brunstaddalen, har fjeldene i det store og hele samme
karakter som omkring Hjørundfjorden, det er alper, kegler og
taarne. Men Søkkelvens omegn er venligere, og tinderne paa
østsiden af fjorden og dalen staar mere frit: Gimdalstitiderne eller
Hammersettinderne med en rad af sagtakker og den vakre kegle
St ro»! sh or net. Endelig er der bræerne paa den anden side af
dalen. Ytterst ude, lige op for fjordbunden, staar Troldkirketind
med en stor snefvldt gryde nær toppen ; den helder, saa man kan
se ind i den. Længere ind i dalen kommer en vældig blaabræ
nedover fjeldsiden. Paa veien fra Xysætervatn nedover Vt’Hedalen
sees baade tinderaden og bræen bent imod.
Brunstaddalen er en tverdal til Velledalen. Ovenfor
Brun-stadsæteren sees hele siden af Brunstadhornet med sine
smaa-taarne. Fra dalen fører Brunstadskaret som en løngang over til
Norangsdalen og Urkedalen; det er et fjeldskar, trangt og vildt,
uden mage.
Mellem Søvik og Skottet gaar Ramstad/laten op mod syd
fra Storfjorden med vei til Nysætervatn og videre til Søkkelven,
og der er kjørevei helt fra Søvik til Aure i Søkkelven, og ligesaa
kan man kjøre fra Søvik til Aure den korteste vei forbi Ande
stadvatn.
I)en østlige del af halvøen mellem Hjørundfjorden og
Storfjorden med Kamstaddalen og Strandedalen har ikke alpeformer
som den vestlige del af halvøen.
Halvøen mellem Geirangerfjorden. Sunnelvsfjorden og Xorddals
fjorden har intet lavtliggende eid; fra Kristians amt fører
Geir-angerveien over fjeldet til havet ved Maraak.
Storfjorden deler sig ved Skrednakken, idet Sunnelvsfjorden
fortsætter i syd, medens Norddalsfjorden gaar mod øst.
Sunn-elvsfjordens sider er bratte, og flere gaarde er udsatte for
sneskred og stenskred.
Fra Sunnelvsfjorden tager af i østlig retning
Geirangerfjorden. Geirangerfjorden med sine hoie, vilde fjelde, sine fosser
og sine mærkværdig liggende gaarde er med rette bekjendt for
sit yderst eiendommelige sceneri.
Geirangerfjorden har bratte fjeldvægge, som skifter udseende
under farten paa fjorden; der er frodig vegetation i kløfter og
mellem stenene, hvorfor mennesker har kunnet tage ophold her;
gaardene hænger op paa fjeldsiderne, stadig truede af skredene
og med steil adkomst til fjorden. Folk slaar og raker paa de
bratte skrænter med taug om livet for ikke at styrte ned.
Mærkelige fosser styrter ned over fjeldsiderne.
Om Geirangerfjorden skriver Magdalene Thoresen:
«Denne fjord er indrammet af de bratteste, og man kunde
fristes til at sige de urimeligste fjelde paa hele vestkysten. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
