Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATUR LIG BESKAFFEN HED.
103
er meget trang og har ingen beboelige strande; thi de steile
høider reiser sig i bratte og knudrede lag næsten lige op af
vandet, og skummende fosser styrter ned over dem fra de kløftede
tinder. Her findes dog enkelte fjeldgaarde, og af disse etpar med
saa farefulde tilgange, ved stier, som slynger sig rundt om bratte
styrtninger, og ved broer, som er fastgjorte i fjeldet med
jern-bolter og ringer, at det paa en slaaende maade beviser den
mærkelige opfindelsesaand, som naturvanskelighederne har udviklet
hos mennesket.»
Fjorden gaar ind i østlig retning mellem Lundenes i nord og
Nokkenes i syd. Ovenfor Nokkenes ligger Nokkenibba eller
Nokke-nébfjeldet, 1 330 m., hvorfra der om vinteren gaar hyppige
sneskred. Paa fjordens nordside ligger Matvik, som har et lidet
areal dyrket jord, omgivet af stenras. Længere ind paa søndre
side af fjorden ligger gaarden Syltevik nedenfor Liadalsnibba, 1 422 m.
Endnu lidt længere inde paa samme side ligger Lysurnibba. 1470 m.,
ovenfor Lysurdalen. Fjeldene er ikke fuldt saa steile som paa
fjordens nordre side. Paa nordre side ligger Langßaaßeldet, enkelte
steder udoverhængende, furet af stenras. Fjeldsiderne har vilde
kløfter, hvoriblandt Helvedesgjfdet. Paa samme uordre side ligger
gaarden Horved rag paa en fiaa oppe under Horvedragsfjeldet, og
længere fremme, i en høide af 250 m. o. h., ligger gaarden
Knivs-ßaa med Knivsßaafosserne, som ogsaa kaldes de «Syv søstre»,
hvis skum i flomtiden staar ud over fjorden. Paa dennes anden
side ligger Skageflaa, nær Skageßaafossen, liøit oppe paa fjeldet,
270 m. o. h.; veien didop er forsynet med skrøbeligt rækverk
langs svimlende stup. I fjeldvæggen nedenfor er et udspring,
kaldt Prekestolen. Fjordbunden ligger som i en gryde, omgivet
af mægtige fjelde. Paa nordsiden nede ved vandet ligger gaarden
Bringen og høit ovenfor paa en skrænt af en botn gaarden
Goms-dal. hvorfra vei fører over Oaldskaret til gaarden Stokke i
Odlds-hygden. Ved Grande et stykke længere inde i fjorden paa samme
side tager vei op over gaardene Moll og Molsæter gjennem Eids
dalen til Ytre Dale.
Mellem Grande og Maraak tegner fjeldvæggen et profil, der
langt borte ser ud som et barneansigt, men som bliver ældre og
addre, jo nærmere man kommer det, indtil det tilsidst ligner en
gammel mand.
Seet fra Maraak stænges Geirangerfjorden udadtil af den
1 569 m. høie Gjeitfjeldtind, den mægtigste af tinderne ved
Geirangerfjord. Op for Maraak staar det stupbratte Vesteraasfjeld med
gaarden Vesteraas, der er udsat for skred. Paa den anden side
af fjorden og dalen staar Kjeipen. Ved elvemundingen sees de
keglfdannede toppe af Grindalsnibba og Vindaashorn.
Til Maraak i Geiranger fører chausséen fra Skjaak; den paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
