Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
135
teter, ruest bestaaende af sort glimmer, rod eller hvid feldspat
og kvarts. De enkelte bestanddele i denne bergart kan faa store
dimensioner og flammet struktur, som i gneisen under
Romsdals-horn, og den er benævnt Romsdalsgneis. Atter andre steder kan
hornblende optræde sammen med eller erstatte glimmeren, og
bergarten bliver da en hornblendegneis. Saa kan gneisen ogsaa
føre granat, blive en granatgneis. Den kan faa store øine af
feldspat, blive en øiegneis, som hyppig er tilfældet i selve Romsdalen.
De andre bergarter, som pleier at optræde i grundfjeldets lag,
glimmer skifer, hornblendeskifer o. s. v., er forholdsvis mindre
udbredt; det er ret egentlig en ur gneis formation, som vi har foran
os her i Søndmors, Romsdalens og Nordmørs fjorde.
Romsdalsgneisen er en mærkelig pragtfuld flammet gneis;
en feldspat og den graahvide kvarts optræder i fladtrykte i
længden udtrukne lindseformede masser, og om og mellem disse
smyger sig indstrøede begsorte glimmerblade. Derved bliver den
hele sten paa tverbruddet et flammet, ofte næsten stribet
udseende, af og til bliver den en vakker øiegneis. Denne sten staar
i Romsdalshorn og Troldtinderne, og prøver fra de høieste toppe
her, hvilke Varl Hall bragte med sig fra sine tindebestigninger,
viser, at Romsdalsgneisen optræder i selve toppene.
Her i Romsdalsgneisen er man kommet saa dybt ned i
formationsrækken, som man vel overhovedet kommer. At denne
Romsdalsgneis engang har været paa et stort dyb, synes efter
dens alder, dens udseende og dens beliggenhed ikke nogen
usandsynlig antagelse. Men der er ogsaa gneiser i Romsdals amt, som
tydelig ligger i lag; over andre strækninger bliver lagene
tvivlsomme nok, og saa er der bergarter, som maa kaldes stribede
graniter, men hvis stribning gaar i retning af de omliggende
gneisers strøg og fald, og hvis udbredelse i sin hele læugderetning
falder sammen med strøget hos nærliggende gneis.
Gneisgraniten og gneisen staar ved forekomsten og
sammensætningen hverandre ofte nær.
I amtets nordvestlige del stryger gneisen oftest fra
nordnordøst til vestsydvest parallelt med en linje langs amtets kyst.
Dette strøg fortsætter helt nedover til Gursken, hvor strøget dreier
mod vest og derpaa mod nordvest ved Gursken og paa Sandø.
Hele den nordvestlige del af amtet har en strøgretning, som gaar
tvers paa de fjorde, som gaar mod nordvest, altsaa tvers paa
Hals’efjord, Tingvoldfjord, Eikesdalsvatn og tvers paa
Hjørundfjord og Voldenfjord; medens strøget gaar i det hele parallelt
med de mod vestsydvest gaaende fjorde, altsaa parallelt med
Arisvikfjord, Isingvaagen, Fannefjord, Langfjord, Vartdalsfjord
o. s. v. De fjorde, som gaar parallelt strøget, er kaldt
længdefjorde, og de, som gaar tvers paa samme, for tverfjorde. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
