Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12(1
ROMSDALS AMT.
egentlige Romsdalsfjord er i sin indre del i Grytten en
længdefjord, men bliver, hvor den vender mod nordvest mellem Vold
og Eid herreder, en tverfjord. Storfjorden er i Stordalen og
Stranden herreder en tverfjord, men bliver, hvor den vender fra
nordnordvest til vestsydvest, en længdefjord og fortsætter som
saadan i Vartdalsfjorden, medens Breisund (Sulefjord) er en
tverfjord; Vartdalsfjorden fortsætter som længdefjord i Rovdefjord,
hvilken sidste fjord bøier mod nordvest med gneisgranitens og
gneislagenes boining.
I det hele faar man det indtryk, at en meget mægtig
gneis-formation er presset ind mod landet iinod sydøst, saaledes at
strøget er blevet fra sydvest til nordøst eller vel nærmere mod
østnordøst. Fra Rovdefjorden af og langs hele amtets ytre og
midtre del er strøg mod østnordøst almindelig, medens faldet
kan veksle, er snart mod nordnordvest og snart mod østsydøst.
Gneisformationen synes at være overmaade mægtig. Langs
Hjørundfjorden nord for Norangsfjorden tegner dr. Reiiseh et profil,
hvor lagene falder mod sydøst paa en strækning, hvilket profil
fører til en mægtighed af 2 150 m. for en del af den lagrække,
som er blottet i disse høie fjelde, og lagrækken gjør indtryk af
at være meget mægtigere. En meget stor mægtighed af gneisen
viser flere fjorde, som gaar tvers paa lagstillingen, saaledes
Storfjorden. Fra Rønes i Ørskog, hvor fjorden forandrer retning,
og indover forbi Norddalsfjorden til Uksag i Stranden herred staar
paa en strækning af 24 km. lagene med fald ind over fjorden
med en faldvinkel, der neppe er under 10 i gjennemsnit; dette
giver en mægtighed eller tykkelse af 15 400 m. af gneislagene
paa denne strækning. Nu kan der i denne række af lag være
foldninger og forrykninger, der forstyrrer beregningen, men
under enhver omstændighed er disse lag af gneis i Romsdals amt
meget mægtige. Faldet indad fortsætter forøvrigt videre i
nogenlunde samme retning fra Uksag, saa de omtalte 15—16 000 m.
tilsyneladende mægtighed ikke er den samlede mægtighed. Hertil
kommer, at den undre grændse i disse jordens ældste lag ikke
kjendes; thi ældre bergarter end disse i Romsdals amt ved man ikke
om. Stor mægtighed viser ogsaa lagene gjennem Tingvoldfjorden.
At ordne lagbygningen hos disse ældgamle fjelde er
vanskeligt. Kjerulf drager i sin bog « Udsigt over det nordlige Norges
geologi» et profil helt fra Dovre gjennem Romsdalsfjorden og ud
til Stemshesten, et profil, som er 150 km. langt, og som i
Romsdalen begynder ved grændsen længst oppe i selve Romsdalen.
Fra Ormeim til Kors er tegnet lag med øiegneis med ringe fald,
saa et felt af lys granit i Mongejura. I Romsdalshorn tegnes
bøiede lag og en stok af eklogit, som sætter op i hornet. Gneisen
afløses saa paa en strækning af granit, hvorpaa følger forbi Aak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>