Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14-)
HOMSDALS AMT.
Eklogit er hyppig paa Tusteren. Ved Solheimssæteren paa
Tusteren nær ved Solheimselven er en ca. 5 m. bred lindseformet
forekomst. Den bruges til brynesten; men de er noksaa haarde.
En liden forekomst af eklogit er der paa pynten ved Halsnes i
Tuste-rens sydøstre hjørne og en ikke ubetydelig forekomst ved landeveien
en ca. 3 km. vest for Hals. En større forekomst er der ved
landeveien en ca. 3 km. syd for Enge i Valsøfjorden, 10—15 m. mægtig.
Gammel granit har som nævnt ved siden af grundfjeldets lag
den største udbredelse i amtet, og det kan ofte være vanskeligt at
holde gneisen ud fra gneisgraniten. Som gneisgranit eller stribet
granit er aflagt paa karterne store strækninger paa sydsiden af
Rovdefjorden og Vartdalsfjorden paa Søndmør og ogsaa en del
af Gurskens og Hareidlandets sydside paa nordsiden af de nævnte
fjorde, landet om Hjørundfjordens munding og paa sydøstsiden
af Storfjorden i Søkkelven og paa den anden side af fjorden i
Ørskog, og ellers paa forskjellige steder i herrederne paa
Søndmør, som under herredsbeskrivelserne omtalt. I Romsdalen
bestaar ogsaa temmelig store strækninger af gneisgranit, stribet
granit eller gammel granit, saaledes er øen Sekken i
Romsdalsfjorden betegnet som granit, og saa de midtre partier af halvøen
mellem Langfjord og Fanuefjord over fjeldene Skaala og Saata og
videre i et drag mod østnordøst til Tingvoldfjorden. Landet paa
begge sider om Hamnesfjordeu i Aasgaard og videre mod
nordøst er granit. Overhovedet kan det siges, at et bredt belte af
granit gaar gjennem den midtre del af Nordmor, Romsdalen og
Søndmør fra Aasgaard herred til Rovde herred. Freiøerne omkring
Kristiansund, den midtre del af Tusteren, videre dele af Stabben
og Ertvaagø er aflagt som stribet granit paa karterne.
I det hele tør det nok siges, at ligesom gneisens strøg som
regel er mod vestsydvest, saaledes gaar disse drag af gneisgranit
i det hele i retning fra vestsydvest til østnordøst og aabenbarer
vistnok ogsaa derved, at graniten staar nær de i grundfjeldet
optrædende bergarter, som betegnes med gneis.
Sværmende granitgange optræder ofte i gneisen, ogsaa
pegma-titgauge eller grovkornede granitgange forekommer som f. eks.
paa Bøland.
Gange af hvid granit er hyppig i Romsdalsgneisen, saaledes
ved Kors kirke i Grytten ved Romsdalsveien, hvor den hvide
granit stikker af mod den graa gneis.
Gabbro optræder i amtet med mange smaa, spredte
forekomster i de forskjellige herreder.
Gabbro forekommer i Vannelven ved Syltefjorden paa gaarden
Fiskaa; den bestaar af labrador, granit og en jernerts, hvorpaa
blev drevet de saakaldte Fiskaa gruber, hvis malm blev forsmeltet
ved Osen jernverk i Bolsø herred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
