- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
145

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

145

Paa Sandø i Sande herred bestaar Skyrfjeldets ryg af lys
stribet gabbro. Det er fjeldets hvide farve, som har givet det
navn af Skyrfjeld, af skyr, som betyder tyk, klumpet melk eller
sur melk.

Paa Kvamsø i Sande nordligst paa øen forekommer mørk
gabbro og en hornblende-bergart.

Gabbro eller labradorsten forekommer ved Steinsvik i bunden
af Dalsfjorden i Volden herred, og længer mod sydvest er den
samme bergart ved Bauvatn, paa grændsen mod Nordfjord.

Videre forekommer gabbro vestligt paa Ellingsø i Borgund,
ved Apalset, Søholt i Ørskog, nær Vestnes paa Fæøen, ved Sølsnes
i Veø og i Eid, ved Tjelle i Nesset og flere steder.

1 Halse herred i Nordmør er der nogle mindre gabbrofelter,
saaledes i Aakviknoken i toppen, ved nordvestenden af
Kaldberg-vatn, ved Rabben og paa øerne ved Braaset i Skaalvikfjorden,
ligesaa i Valsøfjorden herred i Hjelmkona og Saufjeld og ligesaa
ost for gaarden Einbæk og øst for gaarden Hennen.

Men de største felter af gabbro eller bergarter, som staar
gabbro og diorit nær, optræder i Edø herred paa Smalen, og
ligesaa bestaar den beboede ø paa Grip af en gabbro- eller
diorit-bergart.

I Stangvik, Surendalen og Rindalen optræder, som herørt,
skifere med marmorlag tilhørende den siluriske formation.

Det geologiske kart Rindalen opstiller for de her omhandlede
bergarter denne rækkefølge:

Meldalen grønstenfelt.

„, ... c,, I Grøn skifer, grøn lersandsten,

Lrondhiem-Støren ernppen , . . . ,,.

- 1 1 I breecielag samt kalklag.

..., „, ,, . . I Graa skifer, glindsende skifer, kalk-

Ældste Irondhiemslag I , ,,

( sten eller marmor.

Grundfjeldet: Gneis, glimmerskifer, hornblendeskifer.

Strøgretningen er i Surendalen hos denne formation vistnok
forskjellig, men i det hele og store kan det vel siges, at et strøg
mod vestsydvest i dalens retning er fremherskende. Der er
tildels mægtige kalksten-og marmordrag i Rindalen og Surendalen.

Kalksten forekommer ved Torvik i Stangvik paa sydsiden af
Surendalsfjorden, den gjenfindes ved Stangvik, samt et par km.
mod »ordvest ved lirøske; disse kalkleier er af mindre mægtighed.

I Surendalen er der kalksten ved Avne, og dette drag
gjenfindes paa Gullasæteren nord for Andersvatn. Kalksten
forekommer i Rindalen og længer oppe i dalen, ved Gaasvatn i
Lom-munddal. Leiet fra Aune drager sig udover nordsiden af
Surendalsfjorden ved Garte og A a mes.

10 — Romsdals amt L

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free