Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GKOI.OGI.
147
Forrykningens faldretning, om den har foregaaet regelret:
det hængende er gledet nedover —, har været mod nordvest.
Hele det land, som ligger nordvest for denne forrykning, er lavt;
i den her omhandlede egn er det høieste punkt paa udsiden af
forrykningen Kulø varde paa Kulø 78 m., medens landet paa
sydøstsiden eller den indre side naar op til 902 m. paa Stabben.
Hvis en saadan forrykning er tilstede her, saa falder landet af
efter samme; vi maa derhos antage, at de konglomeratlag, som
har ligget over gneisen i Tusteren herreds fjelde, sporløst er
forsvundne.
Istiden. Mærkerne efter en isdækning er i Romsdals amt
de samme som overalt i vort land: skuringsmærker efter bræer,
moræner eller jøkelgjærder der, hvor isen nu ikke naar frem,
videre blokke af bergarter forskjellige fra stedets, strøet om paa
de forskjelligste steder og ofte i store mængder i det jordsmon,
som ryddes.
Skuringsmiwker efter istidens bræer er almindelige i
Roms-dals amt som i andre amter i Norge, og de følger som regel i
det hele de store fjordes og dales retning.
I de trange dale, som i Romsdalen og i Eikesdalen, er de
steile vægge paa lange strækninger poleret blank og skuret med
dybe mærker, som kan sees paa lang afstand, og som kan følges
langt op over fjeldsiderne. Siderne er ofte tilrundet i lavere
niveauer, og det er ogsaa tilfældet med talrige øer ved kysten.
Imidlertid kan ikke denne tilrundede form for fjeldets overflade
folges til de største høider; thi i høiderne er fjeldet i regelen dækket
med store urer, og her er der i regelen botner og ofte tinder,
hvilket er former frembragte ved frysende vand og smaabræer.
Skuringsmærker kan følges helt ud til de ytterst i havet
liggende øer.
Overfladen af den lille ø Grip er sterkt skuret og bedækket
med striber og furer med retning mod N40JV. Øen er flad
og ligger langt bort fra andre storre øer og fastlandet, saa at
denne iagttagelse vistnok giver nøiagtig den retning, hvori isen
lier bevægede sig, da den efterlod disse striber.
Paa Indgrip er der ogsaa skuringsmærker, hvilke gaar mod
nordnordvest.
Omkring Bratvær paa Smølen er retningen af striberne
vestnordvest; skuringsstriberne paa Sinølen har i det hele retninger,
som ligger N45 V og N(iO°V, om der end er iagttaget
skurings-striber med mere nordlig retning.
Paa Søndmør er skuringsmærkernes retning paa øerne ude
imod havet nordvestlig og vestlig.
Som ovenfor omtalt, følger sknringsmærkerne i de trange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
