Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12(1
ROMSDALS AMT.
I høiden over Anne er et par mindre kalkstenlag; det store
lag, hvorpaa en væsentlig del af gaardene Bovra og Aune ligger,
indeholder større mængder kalksten, som er blottet i dagen.
Farven er hvid, graa og stribet. Stenen er temmelig ren.
Hele Trondhjemsleden fra Grip og opover til
Trondhjemsfjorden indlob skiller mellem bergarter af forskjellig beskaffenhed,
idet grundfjeld med gammel granit ligger paa ledens sydøstside,
konglomerat og sandsten optræder paa nordvestsiden, saaledes
paa Edø.
Sandsten og konglomerat forekommer paa mange af de
mindre øer paa Smølen, saaledes paa Kulø og indtil Svolvær og
Gjæslingerne mod syd og til Glasø i nordvest. Strøget paa
Ind-grip er imod østnordost og gaar imod Edo, og paa Edø er strøget
mod nordøst. Paa begge steder er faldet mod sydøst, ind imod
landet; paa Edø variabelt fra 40 til 70c mod sydøst.
Indgrip bestaar ogsaa af sandsten med konglomerat. Det
er en hel række stene, som ligger her i konglomeratet; de kan
naa op til et hoveds størrelse. Sandsten veksler med konglomerat.
1 Edøs konglomerat er der stribede graniter og kornede
graniter af grovere og finere korn og af forekjellige farver, gabbroer,
kornede og stribede, kvartsporfyr, rød hornsten, jaspis, kvartsiter,
kalkstene, grønne sandstene og lersandstene.
Det ligger nær at antage, at der langs Trondhjemsleden er
en stor forrykning; thi faldet hos disse sandstene og
konglomerater er indad, mod sydøst, mod det faste lands kyst og her hæver
sig gneis- og granitfjeldene til høider paa 900 m., saaledes Store
Øre 902 m. og Inderbergsalen 901 m. paa Stabben,
Jørgenvaag-sadlen til 856 m. og Tusterfjeldet til 892 m.
Paa Smølen forekommer forøvrigt en række lagdelte og ikke
lagdelte bergarter; de ikke lagdelte bergarter er betegnede som
syenit, diorit, gabbro, ogsaa grønstene. De lagdelte bergarter synes
dels at tilhore konglomeraterne og sandstene, dels er der lersandsten
og lerstene, ogsaa marmor forekommer ved Skjelberg, 10 m. mægtig.
Hornblendeskifer optræder ved Hopen. Trondhjemsleden skiller
ialfald imellem bergarter af forskjellig petrograflsk beskaffenhed
og af forskjellig alder.
Denne forrykning, om den er tilstede, maa have havt en
meget betydelig springhøide, sikkert 1 000 m., og sandsynligvis
meget mere, og den har gaaet fra vestsydvest mod østnordøst
efter Ytrefjorden, Edøfjorden og Trondhjemsleden, at dømme efter
beliggenheden af konglomeratet paa Hitteren, Edø og Indgrip.
Her ligger nemlig som berørt konglomeraterne og
sandstenlagene med ringe høide over havet og falder mod sydøst ind
imod det høie gneis- og granitland, og denne beliggenhed af
lagene kan forklares ved en forrykning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
