Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI. 173
ligger høit inde i fjorden, lavere ude i fjorden og lavest ytterst
i skjærgaarden. Men i Romsdals amt er der to strandlinjer over
hverandre. Dr. Andr. M. Hansen antog, at den øvre linje i Romsdal
fogderi helder udover saa meget som 1.32 m. paa 1000 m. og en
nedre linje 0.33 m. paa 1000 m. Paa Søndmør antoges heldningen
for øvre linje at være 1 m. paa 1 000 m. og 0.20 m. pr. 1 000 m.
for nedre linje.
For den øvre linje i Romsdalen skulde høiden for den gamle
havstand i de indre fjorde være adskillig over 100 m. og længst
ude ligge mellem 30 og 40 m., og for Søndmør skulde en øvre
linje være omkring 100 m. og saa synke til omkring 30 m. langt
ude. Den nedre linje skraaner ikke paa langt nær saa sterkt.
Saavidt vi ved, skulde det forholde sig omtrent som her
fremstillet med amtets strandlinjer.
Blandt mærker efter laudets stigning kan nævnes de stykker
pimpsten og slakker, som kommer drivende af og til ind paa
kysten. Man har fundet disse, rigtignok udenfor Romsdals amt,
over den nuværende havstand, og deres forekomst over havets
niveau er anført som beviser paa landets stigning.
Allerede Strøm omtaler forekomsten af pimpsten paa Søndmør:
«Bimsteen eller Pimsteen (Pumex pyritæ einercus IJnnæi) findes
undertiden ved vore Strandbredde, men skielden. Til
Pimsteen-Arten kan og henføres det hos os kaldte Søe-Kull. som her og
paa mange andre Stæder Nordenfields findes ved Stranden i runde
og maadelig store Stykker, som et Par knyttede Næver eller mindre.
Det er egentlig et Steenagtig Slagg eller Skum, uden og indentil
fuldt af maadelige store Huller, seer sort og glændsende ud, og
er formedelst sin Porosité saa let, at det flyder ovenpaa Vandet
ligesom Pimsteen. men derhos saa haardt, at det ei gaar itu uden
ved et stærkt Hammerslag, og bruges derfor til at polere med
eller tage Rust af Jern, hvori det dog efterlader sig mange Striber.
Nogle skal og flosse Rue-Læder dermed ligesom med Pimsteen.
Dette Søe-Kull ligner aldeles det Skumagtige Slagg, som efter
Hr. von Justi Sigende i haus Mineralogie Pag. 120 skal komme
af et Slags forbrændte Steen-Kul og see ud som Pimsteen; og jeg
tvivler ikke paa, at det jo er det selv samme, som det Iislandske
Yikur eller Vikur-Koll, det er et Slags Stene, som findes ved
Biergenes Fødder paa Iisland, beskrives lette og fulde af Huller,
og skal findes baade sorte og hvide; hvorom kan eftersees Olavii
Enarråt. de Coustitutione Islandiæ, Pag. 21, hvor begge Slags
kaldes Pimsteen. Det er og bevist, at bemeldte Søe-Kull ligner
allermest Pimsteen; men for det første er hiin sort ligesom denne
er graae, dernæst er den langt mere haard og lader sig ikke saa
let rive til Støv som Pimstenen, endelig ligner den et Slags
Steenagtig Skum, i Stædenfor at Pimstenen seer ud som en fortæret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
