Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12(1
ROMSDALS AMT.
og hullet Amiant eller Veegsteen. Foruden dette sorte Søe-Kull
har jeg og ved Stranden fundet et Stykke, som er ganske rødt,
ligesom Rød-Krid, og uden Glands, fuldt af Huller, hvilke alle
ere runde, lige store og ordentlige baade inden og uden.»
Deslige stykker af pimpsten og slakker skylles op paa de
nordeuropæiske kyster helt fra de nordfrisiske øer til Spitsbergen
og Novaja Semlja; da de undertiden forekommer over den
nuværende havstand — saaledes i Altenfjorden indtil 24 m. o. h.
saa viser dette, at de ogsaa drev ind til kysten paa en tid, da
landet laa lavere. Disse pimpstenstykker er imidlertid ikke alle
af samme petrografiske beskaffenhed. Foruden egte pimpstene
findes der nu for tiden ogsaa en kunstig slak, som antages at
komme fra masovne i Middlesbro, hvor de kastes i havet. Til
de egte pimpstene horer den glasagtige liparitiske pimpsten, som
efter al sandsynlighed er kommen fra Island. Ved Seidisfjordr
paa Island flod der i 1881 ti aar efter udbruddet i A skia langs
stranden stykker af pimpsten i hundretusenvis, hvilke bølgerne
kastede ind mod kysten og tilrundede, og forekomsten af saadanne
pimpstene paa kysterne er ikke vanskelig at forstaa.
Men saa er der sorte og brune glasagtige pimpstene, som er
andesiter, og om hvilke man ikke ved, hvorfra de stammer, men
som ogsaa er udkastede af vulkaner. Til disse sidste horer
sandsynligvis de af Strøm omtalte Søe-Kull.
Hvorledes landet laa i forhold til havet under den store istid,
ved vi ikke. Sandsynligt er det, at landet under og efter den store
istid har ligget høiere, saaledes som fjærestenene ude paa Storeggen
antyder; kanske har det ligget et par hundrede meter høiere end.
nu. Senere har, som omtalt og saaledes som terrasserne og sjo
skjællene viser, landet ligget lavere end nu ; i de ostlige fjorddale
i Nordmør op til 150 m. lavere; men ude paa kysten ved øerne
paa Søndmør omtrent 35 m. lavere. Senere er da landet steget,
indtil det har faaet sin nuværende beliggenhed De rester af
sjøskjæl, som nu findes over den nuværende havstand, viser sig
at have været noget forskjellige til forskjellige tider.
Beviserne for, at landet har steget i en forhistorisk tid, er
i Romsdals amt utvilsomme nok. Men det er en almindelig udbredt
tro i Romsdals amt, at det faste lavd stiger nu for tiden, eller at
havet tager af, saa at der bliver grundere paa skjær og i grunde
sund. Noget sikkert bevis for, at saa er tilfælde, er imidlertid
ikke leveret.
Strøm bemærker i sin beskrivelse af Søndmør, hvor han
omtaler den grund, som kaldes Gaden, og sont gaar ifra Giske
nordvestre pynt og til Erknø, følgende (bind II, pag. 119) i en
anmærkning:
«At denne og mange flere Grunde i Havet kjendelig forhøies,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
