Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI. 175
eller rettere at Søe-Vandet Tid efter anden tager af og formindskes,
det forsikres eenstemmig af vore Fiskere, som især paaberaaber
sig denne erfaring: At de Fluer eller blinde Klipper i Havet,
hvilke tilforn ei kunde see3 eller bemærkes uden i den
aller-hæftigste .Storm og Soegang, som ikke tillod nogen Fisker at søge
Havet, de giver sig nu omstunder tilkjende i et maadeligt Uveir
eller i saadan en Blæst, som ikke hindre Søemænd i at holde
Søen.»
Keilhau siger i sin bekjendte afhandling om landjordens
stigning: Lignende udtalelser, hvori formeningen om en forandring
af høideforskjellen mellem hav og land fremsattes almindeligt,
uden angivelse af de særskilte steder, hørte vi vistnok oftere;
men af bestemte lokaliteter, hvor forandringen tydelig skulde
have givet sig tilkjende, kom vi egentlig kun til kjendskab om
tvende.»
Disse to steder, som Keilhau omtaler, er Haakennholmeu, lige
overfor Ulstein, om hvilken det forsikredes, at den for 100 aar
siden (Keilhau reiste i 1836) bestod af to adskilte dele, mellem
hvilke kunde roes i baad, og at saaledes det nu
forhaandenværende lille eid, paa hvilket gaardens huse for en del staar,
siden hin tid er blevet tørt land. Eidet er henved 90 skridt fra
bugt til bugt og 5 fod høit; men eidet bestaar af sand og blokke.
Det er vanskelig at forstaa, hvorledes eidet kunde dannes
ved sukcessiv anhobning af det løse material, og iagttagelserne
ved Haakensholmen bor saaledes efter Keilhau slet ikke ganske
sættes ud af betragtning ved spørgsmaalet om landets stigning.
Det andet sted, som Keilhau omtaler, er Kriksholmen mellem
Dimmø og Gurskø i Herø herred. Gjeitholmsundet (mellem
Gjeit-holmen og smaaskjærene) paa nordvestsiden af Krigsholmen var
for 40—50 aar siden ganske vel passabelt for smaabaade under
midlere vandstand, og laa dengang kun meget sjelden tørt under
den største fjære, gjøfjæren, som indtræder efter vedholdende
fralandsvind . nu (i 1836) er passagen for samme slags fartoier
vanskeligere, og sundet bliver oftere tørt i gjøfjære. Grunden er
fast klippe. Beviset for sjobundens stigning er imidlertid efter
Keilhau ogsaa her svagt.
Sando antages af befolkningen at hæve sig; men sandsynligvis
skriver oens tiltagen sig fra en vedholdende opskyllen af havet.
Sikkert er det. at de sommerfjøse, der ligger nordenfor gaardene,
engang har været baadnost, og at et par af dem endnu staar paa
samme sted, hvor de for ikke over 50 aar siden tjente til nævnte
brug i stranden, medens denne nu ligger et par hundrede alen
nedenfor dem. Ogsaa paa den sydvestre og søndre side af oen
tiltager markerne, enten nu dette skriver sig fra en opskyllen af
havet, havets synken eller landets stigning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
