Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI. 183
mørkt, men dog synes at fortsætte langt ind i bjerget, i samme
linje som for. Nedenfor denne ophøielse er en del nedfaldne
stene eller smaa bergstykker, og ved hoire haand, eller mod
ost, sees et njt hul, som er saa lavt, at man maa bukke sig
for at krybe derind, og synes ligesom hint at strække sig langt
ind i fjeldet; men hverken det ene eller det andet kunde
nøiere undersøges, saasom Strøm ikke var forsynet med lys eller
andre fornødne ting. I hulen var en overmaade sterk gjenlyd,
saa nogle stære, som fløi ud, da Strøm kom midtveis ind, satte
ham i skræk ved den heftige lyd af vingeslagene.
I en beretning heder det, at hulen tilsidst udvider sig til «eu
vældig hal, i hvis midte der er en liden ildelugtende dam, som
hindres fra at tørre bort ved et stadigt dryp fra taget. Dette er
fantastisk dekoreret med takkede stene, der ser ud som enorme
istappe og hænger truende over ens hoveder. Og naar man
lytter efter, høres en sagte skvulpen af bølger, og man ved, at
man er under havfladen og turen endt, for dybere er jo intet
menneske trængt ind i denne mørke hule».
Da der ingen maalinger tindes ifra hulens inderste del, kan
man ikke vide, om denne beretning er rigtig. At dens bund
skulde naa under havets overflade, synes lidet sandsynligt, idet
den da vel vilde fyldes, idetmindste til havets niveau, med vand.
Paa Sandø er der sydøst for Dollsteinhulen to andre mindre
huler, der ligger lavere, nemlig Lillegjøten (6 rn. o. h.) og Storegjøten.
Paa Ristø i Sandø herred, naboø til Sandø, er der ogsaa en
hule paa nordsiden. Ligesaa er der huler paa vestsiden af Rundø
i Herø herred.
Elven eller bækken fra Inselsetsceterens nedre lille tjern i Volden
gaar underjordisk under fjeldknausen, og først langt lavere ned
mod Dalsfjorden kommer den frem i dagen. Vandet i tjernene
ved sæteren er bittert og næsten ganske udrikkeligt.
En longang under jorden paa Orsteneidet i Ørsten, hvilken
findes omtalt i «Postbudet» 28de november 1846 af .1/. Aarflot
og i «Urda» 3dje bind, blev undersøgt af stiftamtmand Christie
i 1847; den gaar gjennem Ytre Hovdens jorder; der aabnedes et
hul, 11/s alen langt og s/i alen bredt. Løngangen fandtes at være
omtrent 3’/s å 4 alen høi, 2 alen bred nedentil og 9 tommer
oventil. Sidevæggene bestod af graasten, dækhellerne af
grovkornet hvid marmor. Ved fordybninger i jorden kunde man
spore hele den lange linje fra sjøen i Ørstaviken forbi gaardens
huse, igjennem udmarken og hen til et lidet vand Jøstølvatn
eller Jutulvatn, hvor sporene tabte sig i selve vandet. Længden
er omtrent 1500 alen ialt.
Ved Ytre Hovden forekommer kalksten, og den her omtalte
løngang er vel et af de sædvanlige underjordiske elvelob i kalk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
