Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12(1
ROMSDALS AMT.
sten eller marmor. Jøstolvatn som Christie oversætter med
Jutulvatn, er vel nævnt efter gaarden Ytrestølen, hvis daglige
navn er Jøsstøilen, og hvis gamle navn efter en form fra 1667
formodes af Rygh at være Geitisstçöull, sammensat af mandsnavne!,
Geitir, eller maaske GeitastçÖull, en sæter for gjeter. Jostøl har
efter dette intet med jutul at gjøre.
Ved Store Standal eller Indre Standal i Hjørundfjord er
efter Strøm ikke langt fra stranden en lang, noget krum
stenstøtte, 6 alen høi. Øverst op i dalen er et høit fjeld, med et
meget stort øie eller hul, som ligger i en lige linje fra stenpælen
og gaar tvert igjennem fjeldet, saa man fra et sted kan se dagens
lys derigjennem. Hullet er efter sagnet dannet af St. Olav ved
et pileskud, stenen er den pil, som han brugte med saadan kraft,
at den borede sig gjennem hele fjeldet, men fløi saa langt som
til det sted, hvor den staar fast i jorden.
Det er her en eg, som øverst oppe ved forvitring er blevet saa
tynd, at den er gjennemboret. Hullet kaldes «Gluggen». Det
skal være omtrent saa vidt som et færingsseil og er to favne
langt; bunden er græsbevokset. Pilen, som hullet tilskrives, er
en bautasten, som stod paa gaarden Standal, men som nu er klop
over en bæk der.
Elven gjennem Norangsdalen gaar tildels under jorden eller
rettere den forsvinder under de store skred, som har gaaet fra
siderne. Der er, som Strøm omtaler, fem vande i dalen, og de
gjennemstrømmes af en elv. Den løber paa de fleste steder i
dagen, men paa to steder mellem de tre øverste vande rinder
den saa dybt under jorden, at man ikke kan hore eller se den.
Der hvor elven falder i det andet og tredje vand ovenfra,
dukker den op igjen og fortsætter sit løb gjennem vandene.
Der har gaaet et usædvanlig stort fjeldskred, som har fyldt dalen
omkring de tre øverste vande og ganske bedækket elven.
Stendyngerne danner saakaldte lofturer og er i tidens løb beklædt med
jord og græsmark, saa der nu er sætre, hvor der før har ligget
unyttige stenurer. At markerne her er lofturer, mærkes af de
mange opstikkende stene og af grønsværets eller jordskorpens
beskaffenhed, som paa somme steder er saa tynd, at den synker
under hestehoven og faar huller. Forandringen maa være skeet
fra umindelig tid siden, da markerne er fast paa andre steder,
og paa de hosliggende fjelde sees nu ikke ringeste tegn til skred,
siger Strøm.
Imidlertid gik der, som senere omtalt, længere nede i samme
dal i aaret 1908 et stort skred fra 1’jeldet Kjeipen og dannede
et 460 m. langt vand, idet skredet dannede en dæmning. Maaske
er smaavandene oppe i dalen dannet paa lignende vis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
