Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
165
Fra Norddalen omtaler Strøm en tæt ved sjøen liggende
temmelig dyb hule i fjeldet, hvor man rundt om intet andet ser
end purt graaberg eller kampesten; men i hulens bund er meget
god veksten, som her hugges ud og anvendes til avlstene af
smedene. Denne hule ligger et par kilometer vest for Y tredal,
og her optræder et nyre af veksten og olivinsten i
glimmer-skifer. Her er der et par meter over fjorden dannet en hule,
idet den bløde sten er ført bort.
Limurshulen heder en hule i Stordalen herred, paa vestsiden
af Storfjorden ved gaarden Vihammer, 40 m. over fjorden.
Denne hule hører, som navnet antyder, til kalkstenhulerne, der
er dannet derved, at kalksten angribes og opløses af vand. Thi
Limur er vel sammensat af lim og ur, og lim betyder baade paa
oldnorsk og i talesproget kalk og kalksten. Ved indgangen til
hulen, der er næsten skjult af buske af hassel og or, hæver der
sig et høit fjeld. Ud af hulen kommer der en bæk. Indgangen
er af mandshoide, men hulen bliver snart trangere. Hulen gaar
ind mod nordvest og er 55 m. lang.
Hulen er udarbeidet af elven i hvid marmor, der optræder
i gneis. Gulvet bestaar af gneis, og under gneisen har der igjen
været marmor, som er borttæret, saa der under gneisgulvet er en
hul hvælving.
Et og andet sted er der gaaet hul paa gulvpladen, saa man
ser vandet risle gjennem aabningerne. Allerinderst er der en
liden dam, hvor der rinder vand ud gjennem en trang aabning
i fjeldet. Vandet siges at. komme fra et lidet tjern paa en ovenfor
liggende fjeldaas.
Limurshulen er omtalt af biskop Pontoppidan i «Norges
naturlige Historie», af Neumann i «Budstikken» (1825) og i
tidsskriftet «Urda» I (1837) og af dr. H. Rensch.
Pontoppidan, der har besøgt Limurshulen, beskriver den
og forklarer ogsaa dens dannelse. Noget af hans beskrivelse
hidsættes forkortet; han skriver, at Limurfjeldet gaar saa
steilt opad, at vi ofte maatte klavre paa hænder og fødder
og kl3Tnge os op ved buske af hassel og elletræ. En rindende
elv viste vei til hulen. Denne er at anse som en naturlig
aqvæductus, mineret ved vandets egen kraft midt igjennem
det haarde stenbjerg, der mest var graa kamp, men i og
omkring selve vandledningen var der lysgraa marmor med
blaa-agtige’ aarer. Saasnart man kommer igjennem de buske, der
næsten skjuler hulens aabning, og gaar nogle skridt frem, er der
ligesom en hvælvet løngang af lutter marmor. Maaske 100 skridt
gaar denne løngang lige frem, bøier saa til høire haand, gaar
snart op snart ned, og bliver snart smalere snart dobbelt saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
