Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
183
<•11 korsbygning af tommer, opfort 1737, blev som følge heraf
nedrevet og flyttet fra den daværende præstegaard til den
ind-kjøbte del af gaarden Setnes, hvor den gjenopfortes som
ottekantet og med et rundt hele bygningen gaaende galleri; den
indviedes 27de september 1829. Præstegaarden blev ikke flyttet
dengang.
Kirken blev saaledes flyttet, men præstegaarden ikke; dette
skede forst efter kgl. resi. af 15de august 1863 om salg af Grytten
præstegaard.
Grytten gamle eller forrige præstegaard ligger i Isterdalens
munding bag en række sandbanker. Veien, som ved søndre ende
af Rauma bro førte til præstegaarden fra hovedveien, gik tildels
over den løse og dybe sand i nærheden af elvebredden, der her
dannede en høi og meget steil sandmæle Især i sterk
østenvind hvirvledes sandet i luften, og der blev sandflugt, der
indhyllede folk som i et snefok.
Præstegaarden laa for største delen paa en flade mellem
Raiimaelven i øst og Isterelven i vest, og denne flade faldt steilt
af mod elvene til begge sider og var desuden gjennemskaaret af
flere fra Isterelven opgaaende dybe og bratte indsnit, der
vanskeliggjord^ jordbruget. Fra den modsatte kant eller fra
Rauma-elvens sandmæler kom den nævnte sandflugt, der oversvømmede
fladen med et lag af løs sand, som vokste. I 1863 var
sandlaget paa nogle steder trængt saa langt frem, at det mødte de
nævnte indsnit fra Isterelven ; det havde da bedækket den del af
høifladen, hvor Grytten gamle kirke og kirkegaard havde ligget,
og nærmede sig præstegaardens huse; de ager- og engstykker, som
endnu laa fri, var overstrøede med fin hvid sand, det
sand-holdige jordsmon trængte en uforholdsmæssig mængde gjødning
og blev kostbart at dyrke. Præstegaarden havde ogsaa et lavere
liggende stykke langs Isterelvens østre bred og henimod dens
udløb i Rauma; dette stykke var ikke udsat for denne
odelæg-gelse; derhos var ifølge kgl. resi. af 5te november 1827 tillagt
præstegaarden et større stykke af gaarden Setnes paa den vestre
bred af Isterelven.
Thesen omtaler, at præstegaarden Grytten, som laa ved aamotet
mellem Rauma og Istra, var saa udsat for sandflugt, at, der af et
gammelt asketræ nær ved husene kun ragede toppen op over
sandhavet tor ikke at flytte hele præstegaarden sammen med
hovedkirken, indkjøbtes et stykke af gaarden Setnes paa den
jinden side af Isterelven, og dette forenedes med præstegaarden.
Dette stykke var utjenligt til andet end underbrug. Veien til
denne præstegaard gik over sandhavet, og gaarden var ogsaa
udsat for elvebrud.
Sanden her er for urolig til, at almindelige planter kan fæste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
