Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
ROMSDALS AMT.
sig og trives; kun den haardfore strandrug, som her kaldes
sand-havre, har vundet nogen udbredelse; ogsaa tiriltunge danner
hist og her tæt dække.
Forstmester Asbjørnsen undersøgte i juni 1862 præstegaarden
og flyvesanden. Han omtaler, at hele halvøen mellem Rauma og
Istra bestaar af eivesand. Hist og her, hvor de linere dele i den
øvre flo er blæst bort, er der lidt elvegrus, men sjelden saa grovt
som erter eller bønner.
At det øvre jordlag ikke hænger sammen, er aarsagen til den
ulykke, som er overgaaet Grytten præstegaard. Der sagdes, at
der i tidligere dage blev hugget en del skog paa engang, og at
der var et elvebrud, og dette var aarsager, som virkede med.
Den tynde græstorv gled ud og lod den fine sand ligge bar.
Flugten begyndte da, og elven gik ind mod mælen, og da stubber
og træer gled ud med den løse sand, skar den lettere ind og flk
sanden bedre paa glid og mere blottet. En vandaare oppe i
mælen hjalp til at skjære ud, saa sanden blottedes mere og mere,
eftersom trærødderne slåp taget og gled ud, og tilsidst blev der
en sammenhængende sandmo, som var i bevægelse ved hvert
regnskyl, ved hver flom og ved hver bevægelse i luften fra øst
og sydøst. Elvemælen var bar og i flugt i en længde-af 10U<i
fod. Sanden flöi ikke alene fra den hoie elvemæle, men ogsaa
fra de sammenblæste sandhauger. Den hele sandflade ansloges
fra 340 til 350 maal.
Sandhavren havde vistnok udbredt sig tyndt over disse
strækninger, men den alene var utilstrækkelig til at hindre de
oevægelige sandmasser, som efter hver storm sandede den ned og
begrov den. Paa en del af fladen var der noget krat og busk
værk især af or, som er et godt middel til at binde jorden og
bryde sandflugten, men krattet var tyndt og svagt; stormen drev
sanden bort fra rødderne, saa de blottedes og tørkede, eller den
opdyngede sig om stammer og grene, saa træerne kvaltes og
døde ud.
De forsøg, som kunde gjøres for at dæmpe flyvesanden,
antoges at koste mere end det, man kunde opnaa, var værd.
Biskop Grimelund omtaler i skrivelse af 17de oktober 1862,
at det i omtrent 100 aar havde været under overveielse at op
give Grytten som præstegaard.
Ved kgl. resi. af 27de juni 1864 kjøbtes gaarden Xes til
præstegaard.
Ved Devold er der ca. 35 m. høie og 400 m. lange elvebrud,
og bruddet her og indover land forbi selye lerfaldet bestaar øverst
af løs sand. Landvinden, den saakaldte skjella, river sanden
med sig og foranlediger en meget farlig sandflugt, der ødelægger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
