Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lHti
ROMSDALS AMT.
veir, naar sneen er tor, og ofte i sligt veir, at man ikke kan se haand
for sig. Man ved ikke om fonnen, før den er gaaet. Mjollfonnen
har nogenlunde bestemte udgangspunkter og følger i regelen
samme løb, uaar den gaar, og den gaar stadig under svært veir
med sterkt snefok. Den ødelæggelse, som fonnen bevirker,
forvoldes af en luftstrøm, som gaar forud for den nedstyrtende
snemasse, der bagefter begraver ruinerne.
Denne luftstrøm synes at besidde en hastighed, som stormen
aldrig faar. Sundalen er en skredbygd og er vel vant til storm.
Man lænker tagspærrerne fast til laftningen, forat stormen ikke
skal rive taget af huset. Stormen har blæst kirken der overende
og flyttet hus fra grundmuren. Men alligevel er den luftstrøm,
der gaar foran mjøllfonnen, af ulige større styrke. Den flytter i
et øieblik trær, huse og stene.
Det norske navn for de voldsomme luftstrømme fremkaldt
ved sneskredene eller mjøllfonnen er gust, oldnorsk gustr, som
kommer af gjosa, bryde frem med voldsomhed.
Maaske indtræder mjøllfonn helst, naar det forst falder meget
sne, og der saa falder regn og frost, saa der danner sig skare.
Falder der da paa denne skare atter megen sne, saa synes
betingelserne for mjøllfonn at være tilstede, idet den tørre sne
kommer med fuld mægtighed paa glid. I 18t>8, der var et stort
skredaar, hed det fra Stryn, at der forst faldt sne. og saa kom
regn og frost, og skaren bar til de høieste toppe. Saa faldt atter
et høit lag med tør sne, og saa fulgte ulykkerne. Det er ialfald
tænkeligt, at mjølfonn kan fremkomme paa den her antydede
maade, hvor overfladens form er gunstig for deslige skred.
Det heder, at mjollfonnernes løb kan være uberegneligt, idet
de kan tage vind under sig, det vil sige, gaa ud fra fjeldsiden
og fortsætte paa skraa gjennem luften for at falde ned paa den
anden side af dalen. Idet den tørre sne falder ud over den steile
fjeldside, øges farten, men samtidig luftmodstanden, og det er vel
tænkeligt at denne modstand bliver saa stor og faar saadan
retning, at sneen tvinges ud fra fjeldsiden. At den grad, i hvilken
luften sammentrykkes under mjollfonnen, er overmaade stor,
er sikkert nok, thi den knuser huse, vælter træer og fører bort
store stene.
Løs sne, der ligger paa skare, kan ogsaa komme i bevægelse
uden at faa slig fart og uden at ledsages af den voldsomme
luftstrøm som mjøllfonnen. Deslige glidninger af sne paa skare
kaldes undertiden skridfonn. De gaar da ikke hurtigere, end at
man kan løbe fra dem paa ski eller kjøre fra dem, om man er
paa kjørbar vei.
Stenskredene er i alle vore fjorddale en saare almindelig
foreteelse. De allerfleste urer, som ligger overalt i trange fjord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
