- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
185

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOI.OGI.

185

de omkringliggende jorder. Sanden ligger allerede som et tykt
lag paa jordbunden og trænger endog ind i militærdepoterne paa
den nedenfor liggende eksercerplads Setnesmoen.

Paa gaarden Devold og Mjølva i Rau mad alen blev under
forstvæsenets ledelse og med offentligt, bidrag i 1888 paabegyndt
arbeider til sandflugtens dæmpning. Feltet ligger 10 ä 12 km.
fra sjøen; som dækningsmateriale blev benyttet enerbusker, der
plugges til grunden med haker af oretræ for ikke at feies bort
af den sterke vind. Der blev plantet og udsaaet marehalm, og en
del af feltet, der var ca. 8 ha. stort, blev beplantet med træer.

Paa Vir/ra er der ved Rognodden en strækning, som er udsat
for sandflugt. Flyvesanden har i tidernes løb bedækket en større
tlade, der tiltager og udbreder sig over den dyrkede mark.

Paa Giske ved gaarden Giske er der ogsaa flyvesand som
fvger indover græsmarken.

Stenskred »g sneskred. Mange gaarde i Romsdals amt er
udsat for sneskred og stenskred, og i tidernes løb er mange
mennesker omkomne ved skred, især ved sneskredene. Hvert aar
gaar der sneskred og stenskred i amtet, ja somme steder, hvor
fjeldsiderne er steile, hører stensprang til dagens orden.

I det følgende er omtalt endel af de større sneskred og
stenskred, hvorom der er efterretninger, men det er selvsagt, at der
foruden de her nævnte er gaaet mangfoldige andre større
stenskred og sneskred, hvorom der ingen efterretning findes, selv om
de har medført tab af menneskeliv og eiendomme.

De skadelige sneskred er to slags, kramskred, kramfonn og
mjøllskred, mjøllfonn eller mjellfonn.

Fonn har i denne forbindelse samme betydning som skred;
kram betyder fugtig og bruges om sneen, som i fugtig tilstand baller
sig sammen. Modsætningen til krain er mjøllen, som betyder
tor, let, løs og bruges om sneen, som ikke er fugtig. Substantivet,
der svarer til mjøllen, er mjøll, der betyder tør, let sne, paa
Søndmør mjell.

Kramfonn er da skred med fugtig sne, og mjøllfonn er skred
af tør sne.

Kramfonn er i regelen ikke saa ødelæggende som mjøllfonn.
Kramfonn gaar oftest i varmt veir og ikke med særdeles voldsom
fart. Men mægtige kan ogsaa disse skred være. Undertiden
gaar fonnen rolig, men mægtig, men undertiden gaar den
voldsomt, som en snebold, der ruller lang vei gjennem kram sne paa
meget bråt land.

En mindre kramfonn kaldes en spir, men ogsaa en spir kan
ødelægge en gaard.

Mjøllfonnen er vanskeligere at faa rede paa. De gaar i koldt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free