Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
MOMSDALS AMT.
fjorden. De maatte efter Strøms mening bestandig blive øde.
fordi der ikke er et eneste sted, hvor husene kan staa sikkert
for skred.
Det var fastelavnssøndag 1755, at Gjeitvik i Austefjorden i
Volden udtoges af skred og 2 mennesker blev borte med nogle
huse, kvæg og fæ.
I 1 757 udtoges Gjeitvik 2den gang af fonnløb baade med
huse, folk, kreaturer og alt. Der var paa den tid et forskrækkelig
stort snefald, saa hverken hest eller mand kunde komme fra
gaard til anden. Da folk vandt frem til Gjeitvik saaes der ikke
tegn hverken til jord eller huse eller nogen ting. Snefonnen laa
lige fra fjeldet, hvor den begyndte, til over fjorden til Kjenes.
Mændene, som boede paa Gjeitvik, var paa vaarfiske. Siden laa
Gjeitviken øde, men i 1 774 blev den optagen igjen af en
nordfjording fra Ottredal, som derfor flk 25 rdlr. i præmie.
I Ørsten gik der i hint aar, 1755, den 9de februar ogsaa
skred, saaledes paa Sirtre og Mork. to nabogaarde syd for
Skorge-dalen. Skredet gik ved nattetid og forte en stor del huse bort
fra den grund, hvor de stod, tilligemed mennesker, kvæg og
bohave. Mange mennesker, baade unge og gamle, blev levende
begravne under sneen og kvalte, nogle lemlæstede og forstødte,
og andre igjen slåp fra det uden skade.
I Ørsten ved Skorgedalens munding er en temmelig stor ur,
Skorgeuren, som for lang tid siden er fremkommet ved fjeldskred;
dette siges at have ødelagt en præstegaard (nogle lægger dertil
en kirke), skjønt hverken stedets beskaffenhed eller stendyngens
størrelse gjør dette sagn rimeligt.
Hidseglandets eller Gurskøens sydside kaldes Skr ed st randen:
den er smal og steil og fuld af furer, som sne- og stenskredene
har udpløiet.
Omkring Kalvestad i Borgund paa Suløens vestlige pynt er
fjeldsiden meget bråt, skriver Strøm. Gaardens beboere lever i
frygt for sneskred og stenskred, men især for en meget stor sten,
som ligger høit oppe paa fjeldsiden over gaardens huse og truer
gaarden med undergang. For at forebygge ulykken pleiede
gaardens beboere at sætte træstøtter under stenen, og for at
afvende den overhængende fare gav de noget aarlig til nærmeste
hospital.
Imellem opsidderne paa gaarden Gryten og nabogaarden
Engeset i Borgund var i gamle dage stor strid om grændsen,
«men da begge Parter vare i hæftigst Striid derom, hændte det
sig, at en saa kaldet Fond (det er Snee- og Steen-Skreed) løb
paa det omtvistede Sted ned fra Fieldet til Stranden, og giorde
saa net og lige Delning imellem begge Parter, at ingen af clem
kunde siges at være bleven fornærmet, hvorfor og det Fond-Strik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
