Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
189
eller den Fure i Marken, som Fonden har efterladt sig, tiener
endnu i denne Dag til et Naturligt Grændseskiel imellem disse
tvende Gaarde,» skriver Strøm.
I Hjørundfjord herred giver de steile fjelde anledning til
idelige sne- og stenskred, især i tøveir og regnveir. Fjorden
er da ikke sikker for dem, som ror der, saa de ikke følger
strandsiderne, men holder sig midtfjords, for at undgaa de farlige stene,
som skredene skyder fra sig, ofte langt hen paa fjorden. De
mange nøgne furer paa fjeldsiderne efter skredene ligger i rader
og deler fjeldsiderne; nogle furer efter skredene er bevokset med
græs. Langs fjeldsiden er der megen afveksling af fonufurer,
skog-strimler og markstykker i lange og smale rader. Dette gjælder
især fjordens vestside, som i almindelighed er mere udsat for
skred end østsiden.
Hjørundfjord kirke stod i ældre tid paa Hustad, men blev
her to gange odelagt af sneskred, sidste gang i 1581. Den blev
da flyttet til Sæbø, hvor den i 1735 atter blev ødelagt af
sneskred.
1770 den Iste januar blev folk fra Skjaastaddalen i
Hjørundfjord paa kirkeveien overfaldt af en snefonn. De var 3 baade
i selskab, hvori var 32 mennesker, af hvilke kun 5 blev frelst,
men de andre, 27 i tallet, blev borte, 16 mænd og 11 kvinder.
S fandtes igjen døde, men 19 fandtes ikke igjen hverken døde
eller levende, det var 14 mands- og 5 kvindespersoner.
1 Hjørundfjorden gik der i februar 1907 flere skred, saaledes
et i nærheden af Rise.
Langs foden af fjeldene er der paa mange steder ur under,
og saa har der lagt sig muld og mos og græs over. Deslige urer
kaldes paa Søndmør lofturd, i Gudbrandsdalen lykturd, og andre
steder glopurd af gloppa, hule, kløft. Aasen betegner saadan ur
som hullet stengrund, banke af store stene, som ligger ujevnt,
saa der bliver store huller mellem dem. Strøm bemærker, at
berg-foden i Norangsdalen ikke er andet end lofturer, det er stenurer
bedækkede med et loft af muld, hvis oprindelse maa søges i
fjeldenes steilhed; stenene er faldt fra fjeldsiderne og har lagt
sig i skraa linje ved fjeldfødderne, saa tæt, at de uu, da de er
bedækkede med jord, syues at udgjøre en del af fjeldene selv;
de er blot forenede ved en jordskorpe, der let har samlet sig paa
de lavtliggende skraa stendynger, men ikke paa de høie og
tver-bratte fjeldsider.
Den gjennem Norangsdalen strømmende elv forsvinder, som før
berørt, et par steder i saadan loftur. Strøm omtaler, at der i den
everste del af Norangsdalen er 5 vande, det nederste er kun et tjern,
det andet er det største. Alle disse fem vande gjennemstrømmes
af samme elv, men mellem de tre øverste vande gaar den under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
