Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
209
sterkt opsvulmende bæk sammen med løsnede snemasser førte en
mængde sten og grus nedad fjeldet, opfyldte fladen ved
Sandvatn og ødelagde de derværende sæterbygninger.
Stensprang er meget almindelige.
Som eksempel paa den kraft, hvormed sneskredene kommer,
kan nævnes en paa gaarden Vinjevold liggende sten, 4 m. høi,
5 m. bred og ti m. lang, antagelig 300 ton i vægt, hvilken først
ved et skred i mands minde var ført fra sin plads udover
fjeldsiden over sterkt skraanende terræn, og som saa senere, vistnok
i 1870, ved gusten af et andet skred blev flyttet ca. 80 ni. til
sin nuværende plads over fladere terræn, med en skraaning paa
4 m. paa disse 80 m.
Fra 27de til 31te marts 1906 var snefaldet i Sundalen større,
end det havde været i mands minde. Veiene var ufarbare, og
sneskred indtraf flere steder op gjennem dalen, de fire største
paa Mæle, Furu, ved Fale skole og ved Hagen. Kun paa Mæle
indtraf ulykker, idet udhuse og vaaningshuse dels blev revne ned,
dels ramponerede.
I Sundalen gik der i februar 1907 flere voldsomme skred,
og færdselen gjennem dalen blev stanset i otte dage. En mængde
skog er ødelagt. Dampskibene har ikke turdet lægge til kaien.
Der kom ingen til skade. I tidens løb har alle gaarde været
udsat for skred, hvorved mange menneskeliv er gaaet tabt.
Over gaarden Brøske i Stangvik ligger efter Schøning en stor
klippe, som ved en sprække er skilt fra det øvrige fjeld. Det
heder, at denne sprække efterhaanden bliver større og større.
Er det saa, kan engang i fremtiden derfra ventes et bjergfald
til gaardens skade, om ikke til dens undergang.»
Fra stensprang og smaa skred skriver sig de skud med røg
°U Ud i fjeldene, hvorom der fra forskjellige steder i amtet
kommer beretninger. Skud som af kanoner høres, og disse skud
ledsages af røg og undertiden af ild.
Isflaamanden eller Isflaaen ved Nordre Vartdal er en mod øst
vendende side af et 1 027 ra. høit fjeld i Vartdalsstranden; fra
denne fjeldside udgaar især i tiden mellem michaeli og jul mod
sydligt og sydvestligt veir skud som af et gevær. Samtidig med
skuddet kommer der vandret ud en røg eller dampstraale, der
ofte naar henimod midten af dalen. Om dette fænomen skrives
i «Norsk Landblad» nr. 51 for fredag den 2den september 1810,
pag. 208, følgende: «I næst afvigte sommer hørtes 3 gange
drønene fra det røgsprudende bjerg Isflaaen, som var første gang
i juli maaned, men da svagt og ikke røg. Den 18de september
hørtes fra kl. 9 formiddag til kl. 8 eftermiddag 16 eller 18
ligesom langsomme bøsseskud, men saaes ikke røg, men den Iste
oktober kl. 2 eftm. hørtes 2 meget sterke og langsomme knald
14 — Komaclals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
