Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 210
liOMSDAI.S AMI
ligesom en kanontorden, der gjenlød i fjeldene og tillige saaes
udspyttende røg. Efter gammelt sagn skal det betyde et sterkt
støvregn tilligemed storm af sydvest, men naar der ikke sees
røg, alene storm fra samme kant. Dette sagn blev i sommer
ligesom stadfæstet ved virkelig opfyldelse.»
Det heder, at det kun er efter sterk sommervarme og
langvarig tørke, dette høres eller (sjeldnere) sees; det kan vare flere
aar efter hinanden, at der er ganske roligt.
I aarene 1781 og 1783 siges knaldene at have været
ledsaget af røg eller udsprudende taage, der skal komme som en
cylindrisk strøm ud af bjerghullet, til den udspredes i luften.
Det er dette sted, Strøm omtaler, naar han siger om gaarden
Ødegaard, at den ligger paa vestsiden af Vartdalsstranden og ved
foden af et fjeld, som især har gjort gaarden bekjendt; thi lige
ovenfor gaarden, og op imod det øverste af fjeldet, findes et
mærkværdigt bjerghul, som efter indbyggernes enstemmige og
troværdige forsikring, giver paa visse tider, besynderlig mod
vejrskifte, skarpe skud fra sig som en kanon.
Ogsaa fra de aller seneste aar berettes om disse skud ; det
heder, at i Aarskogfjeldet ved Vartdal er et sted, som kaldes
Isflauen, det hænder af og til, at det kommer ud af fjeldsiden
noget, som ser ud som røg. Samtidig høres et sterkt smeld som
af et mineskud af forskjellig styrke. Den udsendte straale er
saapas tyk, at den kan sees nede ved sjøen en fjerdingsvei borte.
Trollgjelet ligger op for gaarden Molaup paa Hjørundfjordens
østside. Det er, siger Strøm, en trang dal eller dyb recessus i
fjeldsiden. Gjelet har et hul, heder det, og herfra kommer
undertiden ild, røg og knald, ligesom af en kanon. Det er vist, siger
Strøm, at bemeldte bjerghul ved visse veirskifter eller forandringer
i veiret, udskyder ild og rog med et sterkt knald, som ofte
fornemmes af denue egns beboere, og det saa klart og tydeligt, at
man ikke kan drage deres erfaring i tvil, uden at dømme dein
fra sands, fornuft og troværdighed.
Olavshulen eller Olavsdal er en botn mellem Storhornet og
Litlehornet ret op for gaarden Hustad i Bondalen i Hjørundfjord ;
den vestre side er saa steil, at ikke engang sneen kan fæste sig
der om vinteren, hvorfor, naar alt det øvrige med sneen er
bedækket, ser denne del af gjelet sort og fæl ud, som en ovn,
siger Strøm. Paa sammes vestre side sees en hoben huller efter
de mange ndbrustne stene og bergstykker, især et mærkværdigt
hul op imod det øverste, som fra en skjult kanal udsender ild,
røg og skarpe skud, saa ofte visse forandriuger i veiret forestaar,
og derved foraarsager et heftigt gjenskrald blandt de omliggende
fjelde, men ingen stenskred, som kunde give anledning til at tro,
at knaldet derfra havde sin oprindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
