Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
ROMSDALS AMT.
Som et hadefuldt aandedrag stryger det kolde pust i uge-, ja
maaiiedsvis henover alt liv, saa det blegner og bliver sygt. Selv
fjeldene ser ud, som de krob sammen og kom nærmere i den
kolde sno; thi det dunkle farveskjær, der ofte indhyller og
forskjønner dem, er jo et luftigt lag af fine taagedunster, som giver
dem fjernheden og de ubestemte former. Men nordenvinden
stryger væk al slig illusion, og den graa sten staar afpillet og
frysende for synet.»
I)e betegnelser, som ovenfor nævnes, skottung og skjelett, er
vel ikke egentlig raak, men betegnelser for vind. Saaledes er
skottung efter Aasen vind, som blæser fra en stor skybanke i det
fjerne, og den kan være efter retningen havskottung og
land-skottung. Skjella er skarp kold vind, som jevnlig blæser fra
dalstrøgene mod sjøen i frostveir.
Der berettes om uaar og voldsomme storme i forskjellige aar.
1602 var det værste uaar, som sagnet beretter om; sneen
faldt 14de september hvorved kornet sneede ned overalt, ikke
alene paa Søndmør, men og paa andre steder. Sneen gik ikke
bort før om vaaren. Paa flere gaarde var de begyndt at skjære
kornet og havde lagt igjen paa ageren sigderne om aftenen den
14de september, men de fandt dem ikke igjen før om vaaren.
Det følgende aar, 1603, døde folk af sult i hundredetal.
4—5 store arkangel- og ostindiefarere fra Hamburg forliste
om høsten 1678 paa kysterne af Nordmor, — «saa mange
derover blev usigelig rige».
Den 12te december 1689 rasede over det nordenfjeldske en
orkanagtig storm af sydvest, der blandt anden skade, den
anrettede. blæste ned kirken i Tingvold, og derhos taarnene paa
Trondhjems domkirke og hospitalskirken, samt paa kirkerne paa Lade, i
Stadsbygden, Klæbu, Skogn, Alstahaug, Ørlandet og Sakshaug m. ti.
Aarene 1741, 1742 og 1743 var store uaar og slemme paa
Søndmør, især 1741, da kornet sneede ned. I 1743 kom der dog
noget korn op, men det havde om høsten ingen kjærne og kunde
ikke bruges til menneskeføde. Der hvor det brugtes, kom der
sygdom, og dødeligheden var meget stor disse 3 aar.
Orkanagtige storme raste ogsaa i disse aar, og i 1743
omkom paa havet 174 mand paa Søndmør.
1 765 var et daarligt aar; kornhøsten var mislig, og
orkanagtige storme hørte til dagens orden. Saaledes indtraf under
vinterfisket det aar en storm, hvilken inde i landet rasede værst
mod aftenen og natten, hvorfor den nat endnu kaldes den store
skanatten. Paa de fleste gaarde anrettede stormen ødelæggelser,
idet husvæggene blæste bort og stabburene overende. Paa flere
gaarde mistede hvert eneste hus taget. Skaden var dog størst ved
sjøkanten. Alene i Ratvikfjæren i Borgund droges paa land 15 døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
