Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A AR STI DKR NI". OG VEIRLIGET.
221
mænd, og ved Hatlegaardene i Borgund kom iland over 30
baadhvælv. En ualmindelig stor springflod anrettede ødelæggelser
ved sjøkanten, paa sjoboder, nøst og baade. Hele Spjelkaviken
blev fuldstablet af huse og baade.
Store uaar indtraf i 1776, 1777 og 1778; hø- og
kornavlingen var ringe og fiskeriet saa godt som intet. I 1778 kom
i august maaned en voldsom storm, saa mange gaarde mistede
sin hele eller halve afgrode; ogsaa det uskaarne korn toges hort.
Paa gaardene Langset, Grøt, Remme, Ringstad og Helland i
Vatne, tog stormen kornet helt bort fra agrene i uskaaret
tilstand. Fattigdommen iblandt folket blev stor, og skatter stod
ubetalte i flere aar; pengemangelen var saa stor, at det ikke
nyttede at auktionere pantet.
1 1812 laa sneen den 1 tide mai endnu 3 alen høi paa
hjemme-marken i Volden, saa at man fik ikke pløie før den 2ode mai, og
sommeren blev baade kort og kold. Kornet modnedes ikke, man
maatte skjære havren, for den havde sat kjærne, forat den ikke
skulde fryse bort. Elendigheden øgedes derved, at korntilførselen
fra Danmark var spærret af engelse kapere. Især sommeren
181 ri var mangelen paa madvarer stor. Man brugte halm, bark,
nødder, fiske- og dyreben, og malede til mel. Folk laa hist og
her paa veie af mathed og sult, og af denne uvante føde opstod
der sygdomme, især den paafølgende høst. Dødeligheden var stor.
Et dansk kornskib havde sommeren 1813 undgaaet de engelske
krydsere og naaede ind til Ellingsøfjorden ved gaarden Gaaseid,
indenfor Nørve bro. Folk strømmede i mængdevis did for at
kjøbe korn. Men da de ikke vilde sælge korn for landets
værdiløse papirpenge, og sølvpengene var udgivet aaret i forveien, saa
brugtes kobbersager og sølvtøi som mynt. En mængde
kobber-kjedler blev borttuskede mod korn. Alene fra Engesetdalen gik
med 12 kjedler.
Den saakaldte galnemandagen, den Ilte marts 1821, er
endnu i minde; da blæste der op en rasende storm, medens
fiskerne var paa sjøen; alene i Haram præstegjeld kom bort
300 mand.
1836 sneede kornet ned overalt i Volden den 2den september,
medens det stod paa ageren. Sneen var fra 21/’ä til 3 alen høi og
laa i 2 uger. Kvæget maatte i denne tid fores paa stald. Da sneen
tøede op i solen, frøs kornet om natten, især ved sjøkanten blev
kornet paa den maade beskadiget; i dalbygderne, hvor sneen
senere toges bort. af regn, laa kornet under sneen uden at
fryse.
1837 var det saa koldt i juni, juli og august, at potetgræsset
frøs bort. Den Ilte oktober 1837 kom en voldsom storm af
sydvest, der om natten til 12te gik over til vest og gjorde stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
