Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 ROMSDALS AMT.
skade paa huse; hvor kornet ikke var bragt i hus, blæste det
bort. og man fandt igjen halmen i skog og mark.
1849, natten til den 30te september, frøs kornet bort. Kornet
var lidet modnet og uden kjærne, saa det var ubrugeligt til
menneskeføde uden ved tilsætning af rug.
Vindene blæser ofte voldsomt gjennem Vartdalsfjorden, og
hindrede i ældre tid folk paa deres reiser Ofte maatte de
land-gaa baadene, som det kaldtes; de lod en eller to mand stige i
land og trække baaden ved et taug langs stranden, hvilket kunde
gjøres her, da stranden er dyb og fri for klipper og skjær.
Fjordene og dalene i Volden, Ørsten, Stranden, Ørskog og
Norddalen og de andre fjordherreder har et fordelagtigere veirlig
end kystherrederne. Sommeren er varmere og mindre taaget,
vinteren strengere og længere. Der er sne, medens det ved
sjøkanten ofte er snebart om vinteren.
Storfjorden gjor en bøining i Ørskog herred, og derhos skafter
de høie fjelde ly.
1 enkelte fjeldbygder, som i Geiranger og i Sylte i
Norddalen, er temperaturen ofte høi og disse egne er tildels skikket
for frugtavl.
Om vindene i Geirangerfjorden skriver H. Stram, at
kastevindene, som paa grund af sin meget ustadige fart her egentlig
kaldes korsvinde, tumler sig ofte paa fjorden, til usikkerhed og
fare for de seilende.
Stedets præst hindredes ofte i at besoge Geiranger kapel paa
de bestemte tider og maatte derfor, saa ofte han kom
uformodentlig og paa en usædvanlig tid, give fjeldboerne sin ankomst
tilkjende ved et signal, som bestod deri. at han ved en af sine
rorskarle lod gjøre raab eller anskrig, som let kunde høres paa
begge sider af den trange fjord, hvis beboere straks derpaa
for-føiede sig til kirken.
Vinteren kan være mild ogsaa langt inde i fjordene. 1
Geiranger var i 1872 vinteren saa mild. at jorden var bar og tælefri
hele tiden til slutten af marts, da den frøs noget til. Der kom
ikke mere sne den hele vinter, end saavidt at jorden blev hvid.
Ved sjoen sprat løvet i februar, og heggen blomstrede i
begyndelsen af april.
Det blæser mindre og regner mindre inde i fjordene, og skjønt
der her paa sine steder kan regne dygtig, kan regnmængden være
meget forskjellig. Det heder saaledes: «naar det drypper i
Hellesylt, styrter det ned i Norangsdalen.»
Vindene falder ofte helst ind eller ud gjennem fjordene.
I Hjørundfjord falder vinden saaledes helst enten ind eller
ud, det vil sige fra nord eller syd. Sidevindene, især vestenvind,
blæser ofte heftig i de fra fjorden opgaaende dale, men i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
