Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
ROMSDALS AMT.
kommer det Norske hav ogsaa til at indbefatte den havstrækning,
som ligger mellem Grønland i vest og Island og Jan Mayen i
øst, eller det hav, som Atlanterhavsekspeditionen af 1876 —1878
kalder Grønlandshavet.
Det Norske hav er et stort bækken, som i syd grændser til
det egentltge Atlanterhav og i nord til Polarhavet. Mellem disse
have og det Norske hav ligger rj’gge, som stænger af de dybere
vandlag. Paa den sydlige ryg ligger Færøerne og Island; en
nordlig ryg gaar vistnok mellem Spitsbergen og Grønland.
Overfladen af det Norske hav, naar ogsaa Grønlandshavet
regnes med, udgjør 2.6 mill. km.2, eller det er 8 gange saa stort
som Norge. De største dybder er paa omkring 4 000 m.; over
1 mill. km.2 har dybder paa over 2 000 m., og der er 300000 km.2,
hvor bunden ligger dybere end 3 000 m. Gjennemsnitsdybden er
vel 1 600 rn. Dette store bækkeu rummer over 4 mill. km.3 vand
Styrtninger, saakaldte «egge», gaar næsten sammenhængende
rundt hele det Norske hav: udfor Norge, Spitsbergen, Grønland og
Island og langs de undersjøiske rygge. Langs land ligger banker,
og mellem dem og det dybe bækken er det, at eggene ligger som
en skraa væg eller som langstrakte bakker.
Ud for Romsdals amts kyst ligger en af disse egge
forholdsvis nær det faste land, og havbundens form mellem eggen
og det faste land er overmaade mærkværdig.
Fjordene bar som regel store dyb paa 200, 300, 400 m. og
mere, og ude i havet optræder i regelen som en fortsættelse af
fjordenes dyb undersjøiske fjorddyb.
Foran kysten, og hvor fjorddybene ophorer, bliver havbunden
forholdsvis flad, og den fortsætter mod nordvest 60 km. og mere
med dybde i regelen under 200 m., indtil denne flade pludselig
faar et affald mod det store havdyb. Der, hvor affaldet begynder
udenfor Søndmørs kyster, kaldes kanten af samme Storeggen,
længer mod nordøst Nyeggen. Naar det heder, at havbunden er
forholdsvis flad, saa er dette ikke saa at forstaa, at dybden overalt
skulde være nogenlunde den samme ; man træffer dybder paa 75
til 200 m. i regelen, men sammenlignet med det faste land, er
havbunden flad udenfor fjorddybene og indenfor Storeggen.
Der er saa fladt, at der ca. 10 km. indenfor Storeggen fra
62° 30’ n. br. 4° 44’ øst for Greenwich og til 63° 20’ n. br. 5° 56’ øst
for Greenwich kunde, om landet laa over havet, lægges en
jernbane i ganske ret linje, hvilken bane kun undtagelsesvis flk en
stigning af 1 paa 172 og det over en længde af 120 km.,
og der kunde fortsættes med denne linje længere mod nordøst.
Havbunden udenfor kysten har saaledes ikke en form omtrent
som det faste land. Tvertimod, udenfor skjærgaarden og udenfor
de ytterste skjær og fjorddybenes fortsættelse er der fladt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
