Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
2 47
Havbundens og landets fonn kan sammenlignes med den
Lombardiske slette, der ligger foran de italienske sjøer, hvis dale
naar op imellem Alperne. Det store flade land er hos os dækket
af havet, men formen er den samme. Ligesom der foran de
italienske sjøer ligger store masser stene, sand og aur, som er
kommet fra Alperne, og lidet eller intet fast fjeld, saaledes er
der al grund til at antage, at dette sletteland foran vore fjorde,
der ogsaa bestaar af stene, ler og sand, er slæbt ud i havet under
istiden. Som ovenfor berørt er der herude i havet dybere og
grundere steder, fra 75 til 200 m., som regel er dybden mellem
100 og 180 m., og de grundere steder kaldes banker og grunder,
ligesom ogsaa kanten eller eggen, hvor styrtningen mod
verdenshavets dyb begynder, kaldes bankerne. Sammenlignes imidlertid
de horizontale afstande indenfor eggene med de vertikale, saa
er landet fladt omtrent som Jylland. At den flade bund ude i
havet afløses i afstand fra kysten af en temmelig bråt skraaning
ned mod det store dyb i det Norske hav, er almindeligt udenfor
vor nordlige kyst, men det er det eiendommelige her i amtet, at
denne skraaning er steil og ligger nær kysten; fra Aalesund ud
til Storeggen er den korteste rette linje ca. 80 km. —- og saa
er eggen eller kanten her vel markeret.
Ofte er bundens skraaning fra meget store dybder op til
4—500 m.s dybde forholdsvis meget sterk, som en bråt bakke.
Denne bratte del af bunden eller skraaningen ned mod dybet
kaldes paa norsk brun, havbrun, hvilket er forvekslet med havbru,
dansk havbro, og dette har igjen givet anledning til den feilagtige
forestilling om en bro eller undersjøisk grundere ryg langs den
norske kyst.
Der er en havbrun, men ingen havbro.
Der, hvor den bratte bakke fra det store havdyb naar op til
de flade havbanker, bliver der en kant, og denne kant, der hvor
skraaningen ned mod det store havdyb begynder, kaldes eggen.
Saadanne havbruner med eg omgiver det Norske hav næsten
overalt.
Fra høiden af Stail og til høiden af Sørøen i Finmarken er der
saaledes i havet udenfor kysten en brun eller mer eller mindre steil
skrænt eller bakke ned mod det store havdyb, og kanten af denne
skrænt eller eggene bærer flere navne paa den lange vei.
Ud for Søndmør og Romsdalens kyst kaldes den Storeggen.
Paa egjgen foregaar vigtige fiskerier, ligesom de ovennævnte banker
og skraaninger ned mod de undersjøiske fjorddyb soges af skreien,
som senere omtalt.
Nordenfor Romsdals amts kyst ligger eggen med skraaninger
i større afstand fra land, og bakken er mindre bråt, indtil den
i Vesteraalen ved Andenes kommer endnu nærmere mod land end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
