Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
ROMSDALS AMT.
vod Søndmør; længer nord bliver affaldet mindre bråt, men helt
til Spitsbergen fortsætter det, og vestenfor Spitsbergen bliver eggen
mere markeret.
Det er særlig havbunden udenfor Romsdals amts kyster, men
indenfor Storeggen, som her först skal omtales.
Af undersjøiske fjorddyb er der udenfor kysten her ialt 8,
nemlig Vannelvsgabet udenfor Vannelvsfjorden, Breisunddybet udenfor
Storfjorden, et undersjøisk bassin ö km. vest for Ona fyr, Buddybet
nordvest for Bud, hvilke to sidste vel rigtigst opfattes som
afslutningen paa Romsdalsfjordens dyb, videre Fugleledens dyb,
der fortsætter Kornstadfjorden, Ravnegabet, der afslutter
Ravnefjorden og Ytrefjorden, og endelig Griphølen, der kan betragtes
som Halsefjordens afslutning ude i havet.
Den store flade havbund med fjorddybene er oploddet og
kartlagt i Kart over havbankerne langs den norske kyst fra Stad
til Smølen». Bunden bestaar af finere og grovere sand, sand og
singels, singels, sand og skjæl, ler, ler og sand, forholdsvis faa
steder angiver kartet fast fjeld.
I fjorddybene angiver karterne stadig ler og sand; ler blandet
med fin sand danner bunden i fjorddybene, men saa snart bunden
reiser sig, angiver karterne sand, grov sand, singels og fortsætter
med dette helt til Storeggen. Det sj-nes, som 0111 disse store
banker indeholder lidet eller intet fast fjeld. Bunden, skriver
G. O. Sars, bestaar ikke her af fast berg, men af lutter storre og
mindre, som det synes, oprindelig ved den umiddelbare
bølgebevægelse tilrundede og glattede løse stene. At man ved en
almindelig oplodning ikke har kunnet skaffe sig begreb herom,
er ganske naturligt, da loddet kun kan ved det ved samme
heftende materiale vise bundens beskaffenhed, hvor denne bestaar
af finere bestanddele, ler og sand, ikke derimod hvor den dannes
af grovere materiale. Kun ved en bundskrabe, der ved at drages
langs efter bunden kan optage i sig prøver af bunden, kan man
sikkert afgjøre, om bunden er af den ene eller anden beskaffenhed.
G. O. Sars har ved sine bundskrabninger paavist, at store
dele af de her omhandlede banker bestaar af løse stene.
Hine banker med sine løse stene, sin sand og singels er
vistnok det, som istidens bræer har ført ud i havet; bræerne har
fordybet fjordene, og hvad de har taget fra disse, har de lagt op
paa havbankerne.
Fjordene er dybe og bankerne forholdsvis grunde. Om
landet med havbunden derfor hævedes til en hvilkensomhelst.
høide, 300 m. eller mere, saa vilde vistnok fjorddalene paa sine
steder faa en betragtelig forlængelse, men alle fjordene vilde blive
lange indsjøer fremdeles med stor dybde, og den nuværende
havbund vilde ligge som en flad slette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
