Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-2 ti O
ROMSDALS AMT
Der er en lignende række observationer omtrent fra samme
sted i 1881 fra 15de februar t.il 4de marts:
Dybde i
meter. favne. Temperatur
0 0 3.6
19 10 3.5
38 20 3.6
56 30 3.6
75 40 3.6
100 bunden 3.7
• Havets saltgelialt og strømmene. I senere tid er
strømmene bestemt ved hjælp af fordelingen af temperatur og
salt-gehalt i havet. Der er forskjel i saltmængde og varmegrad i
vandet i det store Atlanterhav, i vandet i Polarhavet og det ved
kysterne.
Atlanterhavsvandets saltgehalt er over 35 °/oo. Kystvandet
er mindre salt, fordi det for en stor del er opblandet med ferskt
elvevand. Ogsaa polarvandets saltmængde er mindre end 35 °/oo,
fordi det indeholder ferskt vand særlig fra de sibiriske floder.
Vandmasserne, som strømmer, beholder temmelig længe sin
temperatur og saltgehalt uden at forandres meget. Ved at
undersøge saltgehalten paa mange forskjellige steder i det Norske hav
har man fundet, at det salte atlanterhavsvand strækker sig som
et bredt baand nordover langsmed eggen udenfor den norske kyst,
og deraf slutter man, at der paa de steder maa gaa en strom,
som bringer atlanterhavsvandet langt mod nord. Det er den
strom, som ofte kaldes Golfstrømmen, undertiden
Atlanterhavs-strømmen. Ved hjælp af temperaturen og saltgehalten kan man
undersøge strømmene ikke alene i overfladen, men ogsaa i alle
de dybere dele af vandmasserne Man faar paa denne maade
rede paa de gjennemsnitlige retninger, hvori vandmasserne
bevæger sig.
Paa nogle steder er bevægelserne i forskjellige dybder
bestemt ved hjælp af strømmaalere, men de maa have et fast
op-hængningspunkt, som ikke paavirkes af strømmen, f. eks. en baad,
der ligger sikkert forankret. Det kan ikke ske, hvor dybden er
meget stor, og man har endnu ikke slige maalinger fra steder,
hvor bunden har ligget mere end 5—600 m. dybt.
Siden fiskebaaden «Michael Sars» begyndte at seile i 1900,
er der samlet en hel del oplysninger om strømmene i det Norske
hav ved bestemmelser af temperatur og saltgehalt i forskjellige
dybder og paa mange steder, og der har været gjort
strømmaa-linger paa forskjellige steder udenfor kysten, i skjærgaarden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
