Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE. 2 47
i fjordene. Den største del af disse iagttagelser er bearbeidet af
professor Nansen og Helland-Hansen.
De store hovedstrømme i det Norske hav følger især eggene.
Det er tilfældet med Golfstrømmen og Polarstrømmen, og ogsaa
med den østislandske strøm. Kyststrømmen gaar som en
fortsættelse af den baltiske strøm fra Østersjøen langs den norske
kyst helt ind i Østhavet. Atlanterhavsstrommen kommer
nordover mellem Færøerne og Shetland og følger eggen helt til
Spitsbergen, med en gren ind i Nordsjøen og en anden ind i
Østhavet. Polarstrømmen gaar langs Grønland, og den østislandske
arktiske strøm kommer fra havet nordenfor Island og gaar
henover mod Atlanterhavsstrommen i Færø-Shetlandrenden.
Golfstrømmen er 4—500 m. dyb i den sydøstlige del af
det Norske hav. Hastighederne er størst i de øvre vandlag. I
Færø-Shetlandrenden gaar strømmen med en gjennemsnitlig fart
af 10—15 kvartmil i døgnet. Lignende hastigheder er der paa
mange steder i overfladen langs eggen. Selve hovedstrommen er
forholdsvis smal, men det er alligevel en mængde vand, den fører
ind i det Norske hav. Atlanterhavsvandet dækker den øverste del
af eggen langs Norges kyst; det trækker sig indover de dybere
dele af bankerne, og det naar ind langs bunden af de fjorde,
som ikke er stængt ved grunde steder eller en «tærskel» ved
mundingen.
Kyststrømmen gaar ogsaa paa mange steder med stor
hastighed, som f. eks. i Skagerak, eller ofte ud for Jæderen, eller ved
Storeggen, hvor den grændser tæt op til Atlanterhavsstrømmen.
Denne kyststrøm er en blanding mellem det salte
atlanterhavsvand og det nedbørsvand, som elvene tømmer ud i havet.
Mængden af det veksler derfor med nedbøren, ikke alene i Norge,
men i hele Nordeuropa. Det vand, som rinder fra Alperne og
nordover til Nordsjøen, eller det vand, som kommer til
Østersjøen med elvene i Tyskland, Finland og Sverige og en stor del
af Rusland, næsten alt dette vand passerer langs de norske
kystbanker. Paa veien bliver det stadig blandet med havvand
udenfra og med vand fra elvene i Norge.
I fjordene føres elvevandet udover, men samtidig kan der
være strømme i anden retning dybere ned. Inde i Hjørundfjord
gik i 1906 den 5te juli vandet i overfladen næsten hele tiden
udover. Lidt dybere, nogle meter under overfladen, svingede
strømmen med tidevandet. Den gik indover under stigende vand
og udover under faldende. I de dybere lag var der liden strøm,
for en stor del slet ingen.
Overfladevandet strømmede gjennem fjordene videre tilhavs.
Paa Skreigrunden gik dette vand fra fjordene ret vestover i
overfladen i juli maaned. I de øverste 20 m. gik vandet udover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
