Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
2 47
meget vand ind i det Norske Hav. I Færø—Shetlandrenden møder
den den østislandske arktiske strøm, og de to strømme blandes.
Under bevægelsen videre nordover danner der sig forskjellige
hvirvler ; paa nogle steder gaar vandet mod vest, paa andre mod
syd og paa atter andre mod øst. Den atlantiske vandmasses
forskyvning nordover antages i det hele at være langsom, fordi
vandet gaar i saa mange bugtninger. I et smalt belte tæt ved
eggen gaar strømmen nordover med nogenlunde store
gjennemsnitlige hastigheder; de er størst i overfladen eller lidt under, og
meget mindre i 100 eller 200 favnes dybde. Paa et lidet strøg
nær ved eggen er der ofte overfladehastigheder paa 10—15
kvartmil i døgnet eller mere, men den hele vandmasse gaar meget
langsommere.
Gjennemsnitstemperaturerne i atlanterhavsvandet veksler fra
aar til andet. I et snit nordvest fra Sognefjorden var
gjennem-snitstemperaturen i mai 1901 6.20°, men det næste aar 7.24° C.
I 1903 var gjennemsnitstemperaturerne: i februar 7.8KJ, i mai
7.23", i august 7.66J og i november 8.13°. De aarlige vekslinger
kan være ligesaa store som aarstidsvekslingerne, eller endog større.
I store træk kan det da siges, at der ude i havet ved
Roms-dals amt er atlanterhavsvand med saltgehalt over 35 %o og en
temperatur paa 6 til 8° i overfladen; det er Golfstrømmens vand.
Under det paa stor dybde er der koldt vand med temperatur
omkring 1 grads kulde og med saltgehalt under 35 °/oo. Langs
kysten gaar kyststrømmen med vekslende temperaturer og ringere
saltgehalt. Atlanterhavsvandet søger ind over bankerne og ind i
fjordene, hvor der paa dybet er saltvand op til 35 °/oi> med en
temperatur paa 6—7 .
Foruden de store strømme, Golfstrømmen med
atlanterhavsvand, kyststrømmen samt polarstrømmen paa dybet er der paa
kysten andre strømme, der hidrører fra flod og fjære, og desuden
strømme, der skyldes vinden, naar denne længe blæser fra én kant.
Paa denne strækning af kysten udenfor Romsdals amt sætter
strømmen i overfladen i roligt veir nordøstover med floden og
sydvestover med ebben, og sterkest 8 til 12 mile af land. Med
vedholdende vestlig kuling sætter strømmen stadig mod nordøst,
og da ofte temmelig sterkt især med floden. Med langvarig
østlig vind sætter den mod sydvest saavel med flod som ebbe, men
meget sjelden med samme styrke som i den modsatte retning.
I det hele er det en regel, at strømmen paa denne kyststrækning
sætter sterkere og inere almindelig nordøst end i modsat retning,
og i særdeleshed paa den nævnte afstand fra land.
Strømmen ud for Hustadviken sætter i roligt veir i
almindelighed langs landet, nordøstover med floden og i vestsydvestover
med ebben. Med sterke, længere tid vedvarende vinde fra nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
