- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
264

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284 ROMSDALS AMT.

øst eller sydvest og vest pleier imidlertid strømmen gjerne at
følge vindens retning baade med floden og ebben.

Strømmen i Stopleleden og i løbene mellem øerne og holmerne
sætter i almindelighed sydover med voksende og nordover med
faldende vande.

Strømmen sætter i Svartoksleden i almindelighed østover med
voksende og vestover med faldende vande. Mellem Kvitholmen,
Tromskjærene og Sandø sætter den med voksende vande ind mod
Lovøfjorden og ud eller nordover med faldende vande.

Om vaaren. naar elvene er store, sætter strømmen ud
Molde-fjorden baade med flod og ebbe. Den øvrige del af aaret sætter
den med pres af sterk vestlig vind ind med floden, men er
forøvrigt som regel udgaaende. Den kan, naar den efter
vesten-veir igjen skifter, sætte ud med opimod 2 knobs fart. I en
dybde af et par favne, og undertiden mindre, vil man ofte tinde
en strøm, gaaende i modsat retning af overfladens.

Strømmen i Trondhjemsleden sætter øst med floden og vest
med ebben. Mellem Terningen og Hevnskjelø er den ofte temmelig
strid. Største spring er om vaaren.

Indsejlinger fra havet. Anduvning af land. Fra havet
udenfor Romsdals amt viser landet gode kjendingsmærker til
bestemmelse af plads.

Ud for Aalesund kan man i sigtbart veir se mod øst
Stems-hesten og mod sydvest Stad.

Gode mærker er, som før berørt (pag. 83), Stemshesten, 54b m.,
Sjursvarden, 681 m., og Mælen. 775 m., videre det høieste Stadland
med Kjærringa, 512 m. høi, Breisundet mellem den 511 ni. høie
Godi) paa nordsiden og Fløeggen (Signalhorn), 627 m. høi, paa
sydsiden, derhos Sukkertoppen paa Hessen; videre er de tre øer Lepsø.
Haramsø og Flemsø kjendelige, ligesaa de længer inde liggende
fjelde som Blokallen og Skjæringen, 1095 m. høi, og Stortind.

Ud for Ona er en vigtig landkjending Søeggen. og i den smale
aabning mellem Otterøen .sees i klart veir Romsdalshorn.

Ud for Griphølen er Stemshesten, Tusteren, Rensfjeld, Magnillen
og Freikollen gode mærker, og videre Smølen med alle smaa holmer
og skjær, som omringer den.

Vil man fra sjøen gaa ind Flaaværleden, bør man soge under
Svinø, og saa holde paa landet mellem Hidseggen og Gjøna, indtil
man kommer ind mod Flesene. og saa holde ind Flaaværleden.

Skorpesundet mellem Skorpen og Nerlandsø er meget trangt
og bugtet i indlobet; sundet har 6—9 favne vand og er
saagodtsom rent til begge land. Strommen gaar haard, og der falder
svære kastevinde af fjeldene; det benyttes for det meste kun
af baade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free