Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE. 2 47
Ligeledes kan holdes ind gjennem Strømsuhd mellem
Strøms-holmen og fastlandet.
Trondhjemsleden regnes at begynde ved Tyrhaug eller ved
indløbet fra Ramsøfjorden, mellem Smølen og Hitteren, og
fortsætter ostover søndenom denne og Leksen til Beian og Agdeneset
eller til mundingen af Trondhjemsfjorden.
I ledens søndre del er urent udfor Fiskeholmerne og Bærø.
Ligeledes er urent og grundt ud af Grisvaagø og den vestre del
af Skarso, mellem disse og de udenfor liggende smaa skjær paa
strækningen mellem Kvitholmen og Friskja^r. Forøvrigt er leden
ren paa hele strækningen, naar man ikke kommer landet for
nær. I ledens snevreste del mellem Terningen og Hevnskjelo er
paa begge sider rent temmelig klos til land.
Fjordene. Den samlede længde af fastlandets kyststrækning,
i amtet er 1 869 km., og denne længde fordeler sig saaledes paa
fogderierne:
Længden af fastlandets
kyststrækning.
Søndmør....... 782.0 km.
Romsdalen...... 492.5 »
Nordmør....... 594.5 »
Amtet........1 869.0 km.
Der er vel ikke mange landsdele, som er i den grad
gjen-nemsat af fjorde som Romsdals amt. I virkeligheden bestaar
amtet for den væsentligste del af større og mindre halvøer
mellem fjorde og af øer, som er afskaaret fra fastlandet ved fjorde.
Senere er omtalt fjordene i hvert fogderi, men de er saa
mange, at en almindelig oversigt over de større fjorde turde være
paa sin plads.
Fjordene i Romsdals amt har forskjellige retninger; nogle
gaar omtrent lodret paa kysten, i vestnordvestlig retning, andre
gaar mere ligeløbende med kystens retning mod østnordøst; men
der er ogsaa retninger, som danner de forskjelligste vinkler med
de her angivne. De fjorde, som gaar lodret paa kystens retning,
gaar tillige ofte lodret paa lagenes strøgretning og paa
granitfelter, der strækker sig med længderetning mod østnordøst, medens
de andre gaar ligeløbende med strogretningen og granitfelternes
længderetning.
Eftersom fjordene gaar tvers paa lagenes strøg eller langs
med strøget, har man benævnt dem fverfjorde og længdefjorde,
men disse fjorde er efter sin dannelse ikke forskjellige, hvad der
blandt andet sees deraf, at en og samme fjord paa en del af sin
udstrækning kan være en længdefjord og paa andre dele en tverfjord.
18 — Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
