Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
ROMSDALS AMT.
Da de høieste toppes plan helder mod nordvest eller mod
nordnordvest, bliver tverfjordenes retning i det hele efter dette
plans heldningsretning.
Længdefjordenes retning er efter lagenes strøg og i det hele
parallelt med kysten, men der er dog betydelige afvigelser paa
mange steder.
Tverfjordene tvers paa lagretningen og tvers paa
kystretningen, men efter landets heldning, begynder som fjorddale høit
oppe i fjeldet, og er i sin inderste bund i regelen omgivet af meget
høie fjelde. Paa veien udover aftager som regel fjeldene paa
siderne i høide, eftersom toppene falder af mod nordvest, og
ytterst mod havet kommer tverfjordene ofte til at- være omgivet
af forholdsvis låve landskaber, undertiden af lutter låve øer.
Længdefjordene optræder fortrinsvis i den halvdel af amtet,
som ligger nærmest havet. De fortsætter eller rettere begynder
ofte som dale, men de dale, hvormed længdefjordene begynder,
er i regelen ikke saa store og saa dybt indskaarne som
tverfjordenes dale. Derimod er det hyppig tilfælde, at længdefjordene
fortsætter i eid, som da kan fore over til andre længdefjorde
eller til tverfjorde.
Tverfjordene har i regelen flere nes og bugter paa siderne
end længdefjordene, der har forholdsvis ret strand. De fleste
store fjorde i amtet er paa en del af sit løb og da fortrinsvis i
de indre dele af amtet tverfjorde, men bøier i sin 3-tre del, saa
at de bliver delvis længdefjorde, for saa atter ved sin munding
at blive tverfjorde.
Den senere beskrivelse af fjordene vil vise, at de som regel
er dybere end havet udenfor. Sædvanligvis tiltager de i dybde
fra sin indre del, hvorpaa de nær sin munding igjen aftager. I
fortsættelsen af de store fjorde ligger der ikke sjelden undersjøiske
dyb; ogsaa mange af de mindre fjorde, dog ikke alle, viser en
aftagende dybde ved mundingen. I virkeligheden har man i fjor
dene ofte rækker af særskilte bækkener.
Ofte er tverfjordene meget dybere end længdefjordene, for
eksempel: Voldenfjorden har en dybde af hele 721 m., og den er
tverfjord, medens Rovdefjorden, som den støder sammen med, og
som er en længdefjord, kun har en dybde af 414 m. Storfjorden
har syd for Sulø en dybde af 376 m., men faar, hvor den i
Sulø-fjorden bliver en tverfjord, større dybde, 455 m., ligesaa har
Romsdalsfjorden sydvestlig for Molde i de midtre partier en dybde af
376 m., men hvor den bliver en tverfjord, i Julsundet, tiltager
dybden til 471 m.
Den vestligste større fjord i amtet er Vannelvsfjorden med
Yannelvsgabet, grændsefjord mod Nordre Bergenhus amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
