- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
277

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OG FJORDENE.

2 47

Romsdals/jorden begynder i Hen herred under navn af Isfjorden.
der er en fortsættelse af Henselvens dalføre. Isfjorden gaar mod
vestsydvest, og næsten bele fjorden er som en havn. Ved
Veblungsnes kommer RaumaS store dalføre ned fra sydsydøst, og
fjorden faar fra nu af navn af Romsdalsfjorden og fortsætter med
retning mod vestsydvest til Skothammeren, hvor den bøier mod
vestnordvest. Paa sydsiden, hvor fjorden bøier, kommer Indfjorden
til i Vold herred. Imellem Vold og Kid herreder bøier fjorden
mod nordvest og derpaa mod nordnordvest; den liar en dybde af
414 m., hvor den kommer ind i Veø herred; nu gaar den langs
vestsiden af Kød ven halvøen, bøier mod vestnordvest og bliver hele
31/g km. bred. Langfjorden støder til fra ost, og fjorden faar
retning mod vestnordvest mellem øen Sekken og V aagestranden.

Langfjorden begynder under navn af EresJjorden i Kresfjord
og Vistdalen herred. Eresfjorden er en fortsættelse af Auras dalføre
og Eikesdalen, der har retning mod nord. Kresfjorden har retning
mod nordvest, indtil Eidsvaagen støder til i Nesset; der faar
fjorden retning mod vestsydvest og kaldes nu Langfjorden. Eidsvaagen
danner fortsættelsen af Tiltereidets dalføre, hvilket fører over til
Tingvoldf jorden.

Langfjorden gaar i ret linje mod vestsydvest imellem
Kresfjord og Vistdalen herreder og Nesset herred, hvorpaa den gaar
ind i Veø herred. 1 den østlige del støder Vistdalen og
Vistdals-bugten til fra sydøst. Langfjorden har vest for Slemmen en dybde
af 320 m. og ved sin munding i Romsdalsfjorden 188 m.

1 Veø herred støder Rødvenfjorden til fra sydsydøst, den
begynder i Kid herred og har en dybde af 69Vs m. ved Sandnes.

Romsdalsfjorden har mellem Sekken og V aagestranden en
dybde af 439 m. og en bredde af 3Vs km. Vestenfor Sekken
bliver den overmaade bred, hele 8 km. mellem Gjermundnes og
sydvestspidsen af Holsø, og 7 km. imellem Vestneslandet og
sydvestspidsen af Hjertø. 1 denne del af fjorden er der efter
sjokarterne en dybde af 375 m. Atlanterhavsekspeditionen har et.
lodskud her paa 62° 41’ n. br. og 7° H’ øst for Greenwich paa 289 m.
I Vestnes herred kommer Tresjjorden til fra syd, 166 m. dyb ved
mundingen. Mellem Sekken og Nesjetangeu paa sydsiden og Bolsø
paa nordsiden støder til mod vestsydvest en bred fjord, der ogsaa
er en del af Romsdalsfjorden, og som i sin østligste del kaldes
Kar Isefjorden. Den har syd for Bolsø en dybde af 69 m. og vest
for Ka~rlsø 186 m.

Ved Molde støder Fannefjorden til fra østnordøst. I sin
allerinderste del kaldes denne fjord Osen og er en fortsættelse af
Osdalen. Fannefjorden gaar i næsten ret linje mod vestsydvest
igjennem Bolsø herred og har i sin vestlige del paa sydsiden
øerne Bolsø, Sæterø og Hjertø. Kannefjorden er ikke dyb, syd for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free