Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
ROMSDALS AMT.
længer inde støder Aasefjorden (87 m. dyb) til fra ost. Her i
Borgund-fjorden, ogsaa kaldt Borgenfjord og Borgensund, foregik tidligere
meget betydeligt skreifiske, hvilket imidlertid ophørte med
aaret 1830.
Udenfor Hessefjorden stoder Breisundet med Godø paa den
nordvestre side og Hessen og Eltrenes paa den østre side til
Sulefjorden. Breisundet munder under navn af Breisunddybet ud i havet
og fortsætter som en yderst mærkværdig rende i havbunden hele
50 km. med dybder mellem Godo og Hareidlandet paa 405 m., 10 km.
længer ud 264 m., yderligere 10 km. længer ud 294 m. I sin
ytterste del naar det en dybde af 301 m., hvorpaa dybet temmelig
pludselig lukker sig, idet bunden gaar op til 90—100 m., og her
ligger under navn af Gnausen en banke, som efter karterne bestaar
af sand og singels.
Var td als f jorden danner Storfjordens fortsættelse fra
Hjørings-neset og gaar mellem Hareidlandet paa nordvestsiden og
Vartdals-stranden paa sydostre side med dybde 320 m. øst for Alme og
354 m. vest for Flaavik.
Volden fjorden støder til fra sydøst, medens Vartdalsfjorden
fortsætter under navn af Bovdefjorden først med retning mod
vestsydvest og dybde op til 414 m., Søvdefjorden støder til fra
sydsydost, hvorefter Rovdefjorden fortsætter mod vest og nordvest med
aftagende dybde, hvorefter den under navn af Hidsegfjord eller
Sands f jord faar retning mod nord med aftagende dybde.
Storfjorden er mellem Norddalsfjordens munding og Ørskog
herreds grændse en udpræget tverfjord. dens retning gaar tvers
over lagenes strøg. Den inderste del, Geirangerfjorden, danner
forskjellige vinkler med strøget. Sunnelvfjorden er i det hele en
tverfjord. Xorddalsf jordens retninger danner ogsaa forskjellige vinkler
med strøgretningerne. Efterat Storfjorden paa en lang strækning
har været en udpræget tverfjord, bøier den mod vestsydvest og
bliver mellem Søkkelven og Borgund herreder en udpræget
længdefjord. Længer ude støder Hjørundfjorden til og gaar i sin ytre
del tvers over strøget; den udmunder i Storfjorden, hvilken er en
længdefjord, der hvor Hjørundfjorden kommer til. Saa bøier
Storfjorden under navn af Sulefjorden mod nordnordvest og er da en
tverfjord, men hvor den gaar ud i havet, under navn af Breisund.
«r den en længdefjord. Storfjorden fortsætter under navn af
Vartdalsfjorden. og laudet omkring denne fjord er nærmest
gneis-granit, men fjorden maa betegnes som en længdefjord, da den
gaar i den retning, hvor gueisgraniten strækker sig. Vold en fjorden
«r en tverfjord, der fortsætter som længdefjord i Bovdef jorden, og
•denne bøier vistnok mod nordvest i sin ytre del, men her
hallagene svinget, saa at de nordvestgaaende fjorde her bliver
længdefjorde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
