Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG F.IO HU ENK
281
stoder mod vestsydvest Gjerdeviketi, der begynder som Aarvaagjjord
i Aure; fra Aarvaagfjorden gaar Dromnessund i nordnordvest,
hvorpaa Aarvaagfjorden fortsætter under navn af Torsetsund mellem
Skarsøen og fastlandet i Aure, derpaa under navn af Gjerdeviken
mellem Grisvaagø og Ertvaagø. Til Gjerdeviken støder fra
sydsydøst først Auresund, derpaa Foldfjord, hvorefter Gjerdeviken gaar
ud i Edøfjorden. Denne har syd for Edø en dybde af 74 m.,
længer ude af 90 m. Videre mod sydvest kaldes fjorden
Ytre-fjorden, og dybden stiger til 205 m. udfor Laugholmerne i Tasteren.
Griphølen gaar fra Ytrefjorden mod nordvest; Ytrefjorden fortsætter
paa nordsiden af Kristiansundøerne og Averøen og faar navn af
Ravnejj orden, og afsluttes med det før omtalte Ravngab.
Ramsøfjorden gaar mod nordnordvest fra Trondhjemsleden til
havet, mellem Smolen og Hitteren. Den er tildels uren; saaledes
ligger Fosflua, tim., midt paa fjorden mellem store Dyrø og Ramsø,
som hører til Hitteren. Ramsøbo ligger i vandfladen ved høivande,
1.8 km. vest af sydvestlige punkt af midtre Ramsø med slaggrund
mod nord, syd og vest. Ramsøßua, 13 m., 0.7 km. vestsydvest af
Ramsøboen. Saa er der mange boer paa begge sider, og en bo,
Mifjordbo, midt i fjorden, 1.2 km. østnordøst af øen Skitsaa.
Stangvikfjorden og dens fortsættelse Halsefjorden er tverfjorde,
indtil Aarsundfjorden, hvor fjorden bliver en længdefjord i
Arasvik-†jordens forlængelse, men ved dens udløb mellem Frei og Tusteren
er den tverfjord, forsaavidt den gaar tvers paa den længderetning,
hvor gneisgraniten strækker sig.
Sundalsfjorden og dens fortsættelse Tingvoldjjorden er en
tverfjord indtil grændsen mellem Strømsneset og Tingvold herreder;
her bøier den vestsydvest, som lagene stryger, og Batnfjorden gaar
ind i samme retning, men sundet mellem Bergsø og Aspø,
Bergsø-sund, er en tverfjord ligesom Gjemnessund; her deler fjordsystemet
sig: Kvernes- eller Isingvaagfjorden er en længdefjord med - retning
som lagenes strøg, men bøier pludselig mod nordvest for under
navn af Kornstadfjord og Løvøfjord at gaa ud til havet som en
tverfjord. Bremsnesfjorden, der ogsaa kan betragtes som et udløb
for Tingvoldfjorden, er atter en tverfjord, medens den tredje arm,
Freifjorden, paa en strækning er en længdefjord, indtil den bøier
og içaar sammen med Aarsundfjordens fortsættelse mellem
Nordlandet og Tusteren.
En grund maa der være til forandring i retning hos de store
fjorde, haar de fra retning mod nordvest bøier mod sydvest, den
ene efter den anden, og omvendt. At fjordene skulde forestille
systemer af sprækker, der krydsede hverandre, maa ansees for en
tanke, der helt er opgivet. Fjordene som fjorddalene er de veie,
som istidens bræer har fulgt, og de er de ved bræernes erosion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
