Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2’ ROMSDALS AMT.
udgravede render. Beviserne herfor er saa ofte ført, at det her
maa ansees for overflødigt at fremlægge dem paany.
Disse pludselige beininger hos fjordene staar derimod vistnok
i forbindelse med landets bygning.
De eroderende kræfters arbeide er betinget for en væsentlig
del af det fjeld, de arbeider i; dette kan udtrj’kkes saaledes, at
arbeidet af de kræfter, som har tildannet vort lands overflade,
har været afhængigt af bergarternes modstandsevne, lag, bænkning
o.s.v., ligesom billedhuggerens eller stenhuggerens arbeide for en
væsentlig del afhænger af det materiale, hvori han arbeider: i
marmor kan der meisles fuldkomne reliefer, medens arbeidet vilde
se helt anderledes ud, om samme kunstners meisel forsøgte at
bugge noget lignende i glimmerskifer, og dog er det den samme
meisel, «om hugger.
Hvis vi ser paa Romsdals amt med dette billede for øie, saa
kan det ikke forundre, om fjordene ikke gaar snorret fra fjeldet
ud til havet. Elvene før istiden har paa sine veie mod nordvest
ofte været tvunget til at bøie af for de ujevnheder, der var,
og de dale, som elvene udgravede, vilde komme til at høie som
elvene, og istidens bræer vil. idet de følger disse dale, erodere
fjorden med beininger. Veien var anvist bækkene først ved landets
overflade, og senere har bræerne fulgt de af bækkene eroderede
dale. Hugger man i glimmerskifer, vil stenfliserne nødvendigvis
delvis løsne efter glimmerbladene, og de eroderende kræfters
arbeide vil paa samme vis ofte komme til at følge svaghedslinjerne
eller svaghedsfladerne i det faste fjeld, enten nu svaghedsfladerne
er de lagflader, vi ser, eller det er forrykninger, som vi kun aner.
At lagfladernes strøg spiller en rolle i fjordenes form, sees deraf,
at længdefjordene, som gaar efter disse flader —- Langfjorden,
Fannefjorden o.s.v. — har rette sider, medens tverfjordene gjerne
har nes efter nes. Disse svaghedslinjer, der delvis har bestemt
de eroderende kræfters retning, synes paa sine steder at have
været af overordentlig længde, især hvis vi tager eidene med.
Maaske har Trondhjernsleden, Edøfjorden, Ytrefjorden og
Ravnefjorden faaet sin retning angivet ved en uhyre forrykning mellem
konglomerat og gneis.
Mienfjorden. Moldefjorden, Fannefjorden, Heggemeidet,
Ting-voldeidet ligger alle nogenlunde efter den samme retning, og paa
hele denne strækning er lagenes strøg parallelt med fjordenes
retning, saavidt iagttaget, og det bliver omtrent en længde af
100 km. Her har været en svaghedsflade. hvad enten her nu er
en forrykning, eller det kun er selve lagfladerne, der repræsenterer
svaghedsfladerne.
Fjorde i Søndmør fogderi. Vaunelvsf jorden omgives af Selje
Vannelven og Sande herreder. Dens ytre del heder Vannelvsgabet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
