Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
401
Som eier af jordegods paa Nordmor nævnes ogsaa ridder
Haakon Øgmundarson omkring 1350.
Godseier paa Nordmør og Søndmør var ogsaa Peter af Edu
og hans svigersønner og arvinger Peter Haakonssøn omkring 1356
og Tidemand af Lybek. Han har ogsaa eiet Hustad i Hjørundfjord paa
Søndmør, og i 1356 solgte han 36 maanedsmadbol i denne gaard.
Gaute Eriksson Galtung, der var sysselmand paa Nordmør fra
1401 til 1404, havde en søster Gyrid, som var gift med Gunnar
Kane. Dennes børn arvede store eiendomme efter Gaute Galtung,
deriblandt gaarden Straum i Stromsneset, hvilken gaard nu kaldes
i matrikulen Kanestrøm efter denne Kane-æt.
Af ætten Kane kjendes Thoraide og Gunnar Kane, der levede
omkring 1400. Den norske æt Kane skal være den samme som
den brandenburgske æt Canitz, og vaabenet er ialfald
overensstemmende. Gunnar Kane var medlem af raadet i 1398 og 1409
og synes at være død 1413. Med Gyrid havde han sønnerne
Thoraide og Nikolas. Ætten blev meget anseet og nøie forbunden
med de øvrige større ætter i landet.
Gunnar Kanes ætlinger, Nicolaus omkring 1450, rigsraad
Gaute omkring 1480 og Arild, død 1498, eiede gaarden. Med
Arild uddøde den mandlige linje af slægten, og gaarden kom da
til Peter Gris, der var lensherre paa Akershus omkring 1500; den
gik siden over i andre adelige familiers eie; Norges riges kansler
Jens Bjelke til Østraat fik den 1610 ved sit giftermaal med
Sophie Broekenhus. I begyndelsen af det 18de aarhundrede gik
den over i uprivilegeredes hænder.
De her nævnte jordegods var forholdsvis smaa sammenlignet
med geistlighedens gods og Giskegodset.
Ved reformationens indforelse inddroges som berørt
bispe-stolernes og klostrenes eiendomme under kronen.
1 begyndelsen af det 17de aarhundrede eiede staten af
saadant inddraget gods i Nordmør 263 gaarde, mere end den eiede
i de fleste af landets fogderier. Foruden dette eiede kronen 66
gaarde, som vel for største delen tilhørte den fra tidligere tid, og
dertil kommer kirkers og kapitlers eiendomme og
præstebords-gaarde. Den største del af jordeiendommene dreves saaledes af
leilændinger.
Det antages, at ved begyndelsen af det 17de aarhundrede
blev paa Nordmør omtrent to tredjedele af jordeiendommene drevet
af leilændinger og kun en tredjedel af odelsbønder.
Paa Søndmør udgjorde endnu i slutningen af det 17de
aarhundrede selveiergodset kun en syvendedel. 1 det 17de
aarhundrede solgtes meget af kronens gods. Kristian IV førte uheldige
krige og manglede penge; han blev nødt til at pantsætte kronens
gods, der dengang udgjorde omtrent en fjerdedel af hele landet.
26 - Romsdals amt. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
