Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
ROMSDA.LS AMT.
Sønnen Fredrik III overdrog en mængde jordegods for en stor
del til fremmede handelshuse, til hvem staten stod i gjæld, og
salget fortsattes under Kristian V, men især under Fredrik IV.
Regjeringen søgte at formindske det privilegerede jordegods for at
skaffe kronen større skatteindkomster. Den udvidede skattefrihed
ophævedes; landskylden bestemtes til c hvad der fra gammel tid
har været»; da prisen paa jordeiendommene steg, lønnede det sig
ikke at holde dem samlede; hoveriet vanskeliggjordes, da gaardene
laa spredte. De, som havde kjøbt godserne, solgte dem derfor
til bønderne.
Fiskeværene var i ældre dage mindre paaagtede og inddroges
ikke under de større eiendomme. Leilændingsvæsenet trivedes i
det indre, og udøerne beboedes af selveiere. Men ved midten af
det 18de aarhundrede fik fiskerierne stor betydning* Værdien af
eiendommene her steg, og ndøerne gik fra midten af det 18de
aarhundrede for en stor del over til kjøbmænd i Kristiansund.
Imidlertid havde geistligheden herligheder ogsaa ytterst ude
ved havet, saaledes omtales Grip 1524 som fra gammel tid af
liggende frit med al kongelig rente under erkebispestolen i
Trondhjem; det var en forlening. Blandt delen, hvorfor Vincens
Lunge i 1525 aflagde regnskab, nævnes Grip.
De fleste større eiendomme paa Nordmor, som tilhørte adelen
og geistligheden, laa inde i fjordene. Selveiernes antal var vistnok
større ude ved havet. Fortegnelsen over erkestolens jordegods
omfatter flest eiendomme i fjordene, og af de eiendomme, som
nævnes som tilhørende adelige ætter, laa de fleste i fjordene. Et
mandtal fra omtrent 1520, der kun omfattede folk, som indehavde
uprivilegeret gods, nævnes omtrent 450 skattepligtige personer paa
Nordmor og af disse et forholdsvis stort antal i de ytre tinglag.
Der synes da at have været flere selveiere ude ved kysten end
inde i fjordene.
Da Giskeættens store gods i 1490 blev skiftet i tre dele,
tilfaldt en del Arild Kanes hustru og svigerinde, nemlig foruden
gaarde paa Hetlandsøerne og Nordland alt godset i Surendalen og
andetsteds i «Etløens len». Hovedgodset med Kanestrøm var
siden i forskjellige familiers eie, familierne Gris, Gyldenhorn;
Fredrik I tog det fra Erik Eriksen Gyldenhorn, der 1531 havde
sluttet sig til Kristian II; det blev overdraget Nils Lokke, men
siden blev det tilbagegivet til hans arvinger — Brockenhus, Bjelke
og Rosenkrands. Kronen eiede 1615 329 af de 850 gaarde i
Nord-møi, hvoraf svaredes jordebogsafgifter, og af dem var 263 gaarde
oprindelig geistligt gods. Kommer hertil foruden adelens
eiendomme kapitel-, kirke- og mensalgods samt kjøbstadborgernes
gaarde, og tager man desuden i betragtning, at ogsaa en del af
odelsbøndernes jord sandsynligvis blev bortbygslet, maa vel om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
