Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
ROMSDA.LS AMT.
godseiere nævnes Jakob Mekelborg, Hans Ryter, Michael Schive
og Hans Ferner, rimeligvis den rigeste mand paa Nordmør i de
dage, Jørgen og Kristofer Femer, Hans Ørbek, Rasmus Teilgaard,
Frants Boye, Mathias Ribe o. fl. Ogsaa embedsmændene eiede
endel gaarde.
Det gik imidlertid tilbage med skogdriften i slutningen af
det 17de aarhundrede, og agerbruget gik frem i de indre bygder.
Kornavlen havde tiltaget sterkt fra 1589 til 1770; dette kom
vistnok især deraf, at jorden gik over fra leilændingsgods til
odels-gods, men vistnok ogsaa deraf, at jorden blev bedre dyrket, da
skogen tog af. I de ytre bygder blev fiskeriet den vigtigste
bedrift.
Bygsel og jorddrotlige afgifter af leilændingsgods var billig,
og det ansaaes i lang tid for at være fordelagtigeri at være
lei-lænding end selveier; ved dodsfald eller opgivelse af bruget betalte
den søn, som fik gaarden efter forældrene, til landdrotten kun en
meget billig bygsel og en billig aarlig afgift; de øvrige børn fik
liden eller ingen arvelod. Almindelige smaa gaardparter solgtes
ved midten af 18de aarhundrede og senere for 30, 40 og 50 rdlr.
Udstykningen af jorden har sikkerlig bidraget til landets
opkomst. Efter Schønings beregninger af præstetienden i 1589 og
1770 skulde kornavlen i løbet af disse 180 aar, inden hvilke
salget af kronens og adelens gods foregik paa Nord mør, have
steget med det nidobbelte; men 1589 synes at have været et
misligt aar. Tager man til udgangspunkt for beregningen 1628,
vil der i disse 140 aar vise sig en forøgelse i produktionen med
det tredobbelte i det høieste; det aar synes igjen at have været
mere end almindelig godt. I ethvert fald bliver forøgelsen
betydelig.
Præstetienden ydedes af bønderne efter et løst overslag eller
efter gammel vedtægt; husmænd og inderster, som dog dengang
ikke var mange, var fritagne for den; man kan saaledes nok med
Schøning antage, at den burde sættes en halv gang saa høi, naar
man skal lægge den til grund for beregning af avlen. Præsternes
andel af tienden udgjorde en tredjedel, og da den for hele
Nord-mor i 1589 udgjorde 15N tønder, skulde hele tienden egentlig
have været 711 tonder, og avlen altsaa 7 110 tdr. I 1628 var
præstetienden 593 tdr., altsaa fogderiets hele kornavling efter
samme beregningsmaade omtrent 26 000 tdr. I 1770 skulde den
da have gaaet op til 70000 tdr. omtrent.
Schøning bemærker, at endnu omkring 1770 tilhørte det meste
jordegods i Nordmør proprietærer, hvorfor de fleste bønder der
er bj’gselbønder. «Her, som mange andre steder, er det blevet
gjængs, at formuende bønder kjøber og bruger flere gaarde end
dem, de selv bebor, som avisgaarde, hvorved mange bliver øde *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
