Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
123
trent to tredjedele af jordeiendommene i begyndelsen af det 17de
aarhundrede være drevet af leilændinger.
Vestnes gik i 1649 over til adelig gaard, «sædegaard», og
hovedsæde for et stort gods, hvis grundstamme var det fra
Giske-godset udskilte strøgods i Romsdal. 1648 bestemte kongen, at
Romsdals len skulde sælges «til Norges riges gjæld at aflægge».
Aaret efter. 1649, optraadte Norges statholder, den mægtige Hannibal
Sehested, som kjøber af krongodset i Romsdal, hvorved 62 gaarde
samledes paa hans haand foruden ledingen af nogle flere, efterat
han 1648 havde faaet skjode paa Giskegodset med ca. 80 brug
i Romsdal. Den samlede landskyld og leding af krongodset var
ca. 4 614 rdlr. Blandt disse eiendomme var: Bolsø, Strande,
Opdal, Lillevik, Eikreim, Bjørset, Fan bostad, Lervik, Lønset og
fossefaldene paa Ytre og Indre Aaro med 2 rdlr. aarlig afgift og
Eidem med Storelvsfoss (6 rdlr.) og Haukebø (lVa rdlr.). Ved et
mageskifte fik han senere samlet eiendom i Veø og Vestnes, ialt
26 gaarde foruden de allerede erhvervede. 1649 fik Sehested
jurisdiktion paa Vestnes gaard med ret til at indsætte egen
sorenskriver der og nyde dansk adels privilegier ligeoverfor bønderne;
desuden patronatsretten over Veø (o: ret til at ansætte
sognepræsten). Sehesteds foged eller forpagter over Vestnesgodset var
Hans Evertssøn. Faa aar efter var Sehested styrtet af sine uvenner
i det danske rigsraad, sigtet for mislig regnskabsførsel og
underslæb. 1651 afstod han til kongen sine private eiendomme i Norge,
(takseret til 226 000 rdlr.) og forlod rigerne for at gaa midlertidig
i udenlandsk tjeneste (bl. a. i Spanien). I brev af 19de september
1657 underrettede han sin foged paa Vestnes om afstaaelsen.
Det adelige jordegods udstykkedes efterhaanden. I Norge
havde disse godser ikke de store privilegier som i Danmark, og
det var ikke saa fordelagtigt at holde dem samlet.
Ved enevoldsregjeringens indførelse 1660 var odelsgodset to
femtedele af det hele, men dette forøgedes hurtig, og velstanden
steg stadig. Schøning opgiver tienden i Aure og Edø for 1590
til 24 tdr., for 1770 i Aure alene til 90—100 tdr.; i Tingvold
1590 til 27 tdr., 1770 til 250; i Stangvik 1589 til 42 tdr., 1770
i det fra Stangvik adskilte Surendal alene til 280—300 tdr.
Den voldsomme stigning i tiende har vel for en stor del sin
grund deri, at det tiendefri gods er aftaget, men ogsaa i
jordegodsernes udstykning og bedre dyrkning af jorden.
Imidlertid vedblev dog længe de fleste bønder at være
leilændinger. Flere trondhjemske borgere, som boede omkring i
lenet, de saakaldte udliggere, kjøbte betydeligt jordegods, især for
skogenes skyld. I begyndelsen og i midten af det 17de
aarhundrede var skogdriften den vigtigste næring paa Nordmor; især
kjøbtes skog i Tingvold og Stangvik. Som handelsmænd og jorde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
