Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41H
HOMSDAI.S AMT.
Areal af ager og eog i
pet. af herredeta areal.
Eresfjord og Vistdalen.....2.2
Sunnelven..................1.8
Grytten..........1.7
Norddalen..................1.7
Sundalen..................1.4
1 procenter af arealet kommer, som det kan vides, de herreder
først, som har mindst fjeld som Roald og Giske, medens
fjord-herrederne med større hoifjeldstrækning som Sunnelven, Grytten,
Norddalen og Sundalen kommer sidst.
De indre dele af fjordene har det fortrin for kystherrederne,
at sommeren er mere drivende, saa kornet modnes hurtigere.
Kystherrederne er i det hele skikket for ko navl; det tager
vistnok tid, før kornet, og da isaer havren, bliver moden. Men
kystherrederne er i det hele ikke udsat for frost.
Da vinteren i kystherrederne er mild og ofte helt uden sne
til henimod jul, saa kan markarbeiderne her fortsættes til nd i
december, ligesom man herude kan saa tidligere end inde i
fjordene; ikke desto mindre høster man ofte tidligere inde i fjordene,
fordi den høiere sommervarme her driver kornet hurtigere frem
til modenhed.
Det er de høiestliggende gaarde i fjorddalene, som er mest
udsatte for frost, saaledes i Norddalen og Sunnelven paa Søndmør,
hvor man ogsaa i varme sommere, <skinaar>, kan lide skade paa
kornet ved tørke. I Romsdal fogderi er myrlændte strøg i
Os-marken, i Nesset og i Frænen ligeledes udsatte for frost, ligesaa
i Eresfjord de gaarde, som ligger ved Kira. I Nordmør er det
de højtliggende gaarde i Sundalen, Surendalen og Todalen, som
er udsatte for frost.
De indre bygder er derhos tildels udsatte for sneskred,
stenskred og oversvømmelser af fjeldbækkene samt elvebrud;
fjeldene gaar ofte bråt ned til stranden, og der er paa mange steder
saa bråt og fattigt paa jordsmon, at der ikke er plads til
dyrkbart land.
I kystdistrikterne og paa Vestlandet i det hele besaaedes
tidligere al ager hvert aar, og udsæden var næsten udelukkende
havre eller blandkorn. Ageren gjødsledes hvert aar, og
gjødselen strøedes over sæden efter agerens tillægning. Til at bear
heide agrene brugtes ofte spade, hakke og haandharverive, og
gjødselbehandlingen var tildels omhyggelig ved anvendelse af
blan-dingsmidler.
Dette brug var en følge af, at agearealet var indskrænket.
Gaardene inde i fjordene er mere frugtbare end de nærmere
ved havet, skriver Strøm, især fordi sommervarmen er mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
