Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
4iç>
ved sjøkanten end inde i fjordene; af samme grund falder ved
havkanten større korn og høiere straa, men i fjordene mere
kjernerigt korn med kortere straa. I fjordene bliver sneen længe
liggende om foraaret, hvorfor man der altid pløier en 14 dages
tid senere end nærmere ved sjøkanten; men da varmen om
sommeren er sterkere, saa hostes kornet langt tidligere i fjordene
end paa øerne. Da der ved havkanten sjelden er meget koldt
eller meget varmt, saa mislykkes kornsæden sjelden eller aldrig
ganske; men paa visse gaarde i fjordene, især fjeldgaardene, kan
kornet tage skade af varmen eller kulden. Nederst i dalene
falder oftest tor sandjord, som let kan tage skade af varmen,
overst i dalene ligger gaardene igjen høit, saa kornet der ofte
fryser; midt i dalene er de bedste jorder.
Strøm betegner kornavlen paa Søndmør som ringe og angiver
som de fornemste aarsager, at dalene er meget trange, fjeldene
høie med liden bergfod og dyrkbar mark ved siderne. Dermed
folger andre uleiligheder som elvebrud, sneskred og stenskred.
Skred er vel i Bergens stift mere almindelig end paa andre
steder, men ingensteds, saavidt Strøm vidste, saa almindelig som
paa Søndmør. En anden hindring for kornavlen er havkulden,
især den kolde og tykke taage, som om sommeren kommer ind
fra havet. Det taagede og kolde veir hindrer kornavlen; men
ikke destomindre har frugtbarheden i saadanne aaringer været
langt større, end man kunde vente. Thi, bemærker Strøm,
omendskønt væksterne formedelst kulden staar nogen tid i knibe,
ja synes undertiden rent at ville gaa ud, saa har man dog ofte
erfaret, at de faar en hastig og ret forunderlig fremvækst, saa
snart 8 dages varme og godt veir følger derpaa. Som man om
sommeren plages af for megen taage, saa har man ofte havt et
for mildt veir om vinteren, til skade for ager og eng som
ligger bare.
I Søndmør dyrkedes 1665 og 1723 mest havre. 1723
dyrkedes i almindelighed baade byg og havre paa samme gaard, byg
dog kun i smaa mængder.
I Romsdal fogderi dyrkedes 1665 og 1723 næsten
udelukkende havre. Ifølge Pram havde omkring 1805 agerbruget paa
disse kanter gjort store fremskridt; der avledes meget rug og
poteter, og man paastod, at kornavlen var tredoblet i det sidste
snes aar.
I Nordmør dyrkedes ogsaa mest havre i 1665 og 1723, men
i 1665 ogsaa adskillig byg, og i 1723 mere blandkorn ved siden
af. I Surendalen dyrkedes 1723 meget lin, i Sundalen ogsaa lidt
rug. Omkring 1805 omtales agerbruget i disse to bygder som
blomstrende; i almindelige aar solgte de korn, desuden solgtes
lin, dels samfængt, dels tilvirket til lærred og strie.
27 — liomadals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
