Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
4iç>
Tallene for avlen 12 til 20 fold for byg og 5 til 7 fold for
havre omkring 1760 er vistnok for høit som almindelige tal.
Aschehoug beregner for aaret 1723 for Søndmør fogderi 4.32
fold for byg og 3.56 fold for havre, for Romsdal fogderi 4.05
fold for havre og for Nordmør fogderi 3.1 fold for byg, 3.8 for
blandkorn og 3.47 for havre.
For 1895—1900 angives paa Søndmør foldigheden for byg til
8.7 og for havre 5.9.
Schøning angiver, at bygget i fjordbygderne i Romsdalen gav
6, 8, 10 til 12 fold og havren 5, 6 til 7 fold. Der saaedes
mindre byg end før. fordi byg fordrede mere gjødsel end havren, og
dets halm var ikke saa god til foder for kreaturerne som havrens.
Indbj-ggerne drev efter Strøm sin agerdyrkning med flid og
forstand. Agerbruget havde paa hans tid gjort fremskridt. Saa
længe skogene varede, drev man skoghugst og lod jorden ligge
udyrket; da skogen var forødet, tog man l’at paa rødderne og
brændte en mængde tjære, men med den slette pris kunde tjæren
ikke bære udgifterne til kjøb af fremmed korn; da rodderne ogsaa
tog af, og tjærebrænderiet kostede for megen umage, begyndte
man at dyrke jorden og lærte, at agerdyrkning giver den visseste
fordel.
Strøm nævner sognepræst til Borgund præstegjeld, magister
Christopher Hierman, og sorenskriver Anders Hansen Moller som
gode agerdyrkere, der tog adskillige bønder i tjeneste og lærte
dem at dyrke jorden ret, og andre tog efter. Dog havde
agerdyrkningen, mener Strøm, sine mangler, der fandtes en hel del øde
gods, hvor husene var forraadnede, og i denne skogløse egn vilde
ingen sætte dem istand igjen, saa at gaardene maatte ligge øde.
Paa flere steder i amtet var fællesskabet en hindring for bedre
dyrkning. Plogene og redskaberne var mangelfulde; til at bryde ny
jord brugtes mest spade og hakke; gjødningen var utilstrækkelig,
og paa Smølen f. eks. kastede man gjødselen paa sjøen som en
unyttig ting. Forst i krigsaarene lagde man ved kysten vinn
paa en bedre dyrkning, da de høie kornpriser og mislykkede
fiskerier lærte nødvendigheden af at stelle med ageren.
I det hele taget har amtets jordbrug tidligere staaet tilbage.
I begyndelsen af det 19de aarhundrede var der nogen fremgang
i jordbruget, men det tabte sig igjen. Fra midten af det 19de
aarhundrede begyndte interessen at vaagne, og i seneste tid er
Romsdals amt en af de landsdele i Norge, hvor fremgangen har
været sterk.
Der afgrøftes nu bedre, vaarbeitning er indskrænket; der er
større veksling i bruget, gjødselens opsamling og behandling bedre,
ligesom kunstgjødning anvendes.
Omlægning af driften fra agerbrug til engdyrkning begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
