Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
ROMSDA.LS AMT.
I Surendalen brugte man et slags sædskifte med byg,
blandkorn og to aar havre, da ageren det femte aar lagdes til hvile
eller tra>de og oppløiedes om høsten.
Strøm beretter om agerbruget paa Søndmør i midten af det
18de aarhundrede. Man saaede foruden rug, byg og havre ogsaa
hør og hamp. Humle plantedes paa forskjellige steder, men især
i Søkkelven og Stranden sogn, og allermest i Sunnelven, hvor
man avlede humle, ogsaa til salg undertiden saa meget, at
skatten dermed kunde betales. Hamp saaedes i Norddalen, i
Stranden og ellers hist og her; ligeledes lidt hør eller lin i
Norddalen, men før mere, da man havde saa meget med fiskeri at
gjøre. Rug saaedes af de fleste, men kun lidet af hver.
Der pløiedes sjelden om høsten, blot for at udrydde ugræs;
sædvanlig pløiedes om vaaren, naar sneen var optøet; denne blev
ofte liggende saa længe, at man maatte mulde agrene eller bestrø
dem ined tynd muld, hvorved sneen i en hast gik bort af agrene.
Dette skede dog kun i fjordene, hvor sneen ligger længe ud paa
aaret og ikke tor saa hastig op som ved havkanten.
Under pløiningen stod langs furen 2—3 eller flere arbeidere,
der slog jordklumperne itu med jernhakker, rensede ud
ugræsrødder og jevnede furen til saaningen. Decte var nødvendig,
fordi jorden i plogtiden ofte var vaad og ubekvem. Man brugte
baade «overtae» og «undertae», og der var tvivl om. hvad der
var fordelagtigst. Man mente, at jorden nødvendig trængte den tae,
den> var vant med. Sæden nedmuldedes med ledharv med
trætinder. Skjønt der lagdes stene paa harven, forat den kunde
gaa dybere, var nedmnldningen ufuldkommen; og følgen heraf
var. at der var sen oprunden sæd, eller sæd som spirede senere
end den øvrige, fordi den ikke var dybt nok ned i jorden. Ujevn
moden sæd om høsten var almindelig.
I Strøms tid pleiede man det første aar, naar ageren var
gjødslet, at saa byg, og aaret efter havre i samme ager uden
gjødning.
Der brugtes den skik efter nogle aars forløb at faa
saa-korn fra andre gaarde, da man mente, at gaardenes eget korn
efterhaanden udartede og bar ikke saa overflødig som det
fremmede. Nogle gjorde dette hvert 3dje aar, andre efter
længere tids forlob, men de fleste undlod det ganske.
Saaningen skede med den blotte haand. Havren saaedes
altid tykkere end bygget; af bygget kunde avles 12, 16 til 20
fold, naar havren kun gav 5, 6 til 7 fold. Efter de gamles
begreb skulde sæden være tilstrækkelig, naar der kommer 7 korn
i en mands og 5 i en hests fodspor; men dette var efter Strøm
uden tvivl endda altfor meget, end sige det som udsaaedes paa
Søndmør, hvilket idetmindste var 3 gange saa meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
