Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBKL’G
423
hører hjemme inde i fjordene og i fjorddalene, havren længere
ude. At man inde i fjordene dyrker byg, og længere ude mest
havre, er sikkerligen ikke alene en gammel vane.
Havren er en plante, hvis livsvilkaar er tilfredsstillet ved
vestkystens klima, bygget trives bedst inde i fjordene, og kan
der modnes paa 8 uger. Man hører folk sige: «Vi saar byg,
men vi faar havre», eller omvendt, eller de siger paa en gaard:
«Det vil helst blive byg.»
Om denne sag skriver Strøm, at sæden faldt aldrig ren, enten
blandede bygget sig med havren eller havren med bygget, det
første indtræffer sædvanlig paa de sletteste, men det sidste paa
de bedste og frugtbareste gaarde. At der sker en virkelig
forvandling, ansees her af de fleste som en afgjort sag, og synes at
kunne bevises af erfarenhed, skjønt det ikke lader sig forklare
af fysiske grunde, bemærker Strøm.
Endnu sterkere er modsætningen mellem dyrkningen af byg
og havre i Søndre Bergenhus amt. Der er rækker af herreder i
Søndhordland, hvor der ikke saaes en hektoliter byg, og omvendt
er der herreder inde i fjordene, hvor udsæden af havre er
forsvindende, som i Eidfjord og Gravin.
Det vil sige, at paa dette sted er byggets livsvilkaar meget
bedre end havrens, og derfor seirer det i kampen for tilværelsen.
Dette at havren er vestkystens korn, bygget fjordenes,
kommer ikke i strid med den omstændighed, at bygget gaar høiere
op over havet eller dyrkes i større høider. Byggets fordringer
til varme om sommeren og stillere veir er større end havrens;
det er fortrinsvis en fjordplante, havren en kystplante.
At jordbundens beskaffenhed her spiller en rolle, tør nok
være saa, men den væsentlige aarsag til denne store havreudsæd
synes at være klimaet. Der, hvor det rigtig pøser ned om
sommeren, og hvor havtaagen ligger, men hvor væksttiden er
lang, der er man bedst tjent med at dyrke havre.
Det har været almindelig tro, at kornsorter fra visse egne
modnedes hurtigere end andet korn; saaledes omtaler Strøm, at
paa steder oppe i dalene eller tilfjelds, saaedes det saakaldte
snarkorn. Det er intet andet end havre, avlet paa gaarde, som1
ligger paa solsiden, og er mest udsatte for solen. Den havre,
som saaedes paa saadanne gaarde, modnedes snarere der end
andensteds, hvorfor den og kaldtes snarkorn, ja kom lige saa
tidlig til modenhed som bygget, men det blev dog tilsidst for
sterkt drevet, forbrændt og kjerneløst, saa at det efter nogle
aars forløb maatte ombyttes med saakorn af andre gaarde, som
havde ringere varme. Saaedes nu dette snarkorn paa gaarde
tilfjelds, som havde for liden varme, saa beholdt det den samme
egenskab og modnedes lige saa hastig som bygget, indtil det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
