Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
ROMSDA.LS AMT.
efterhaanden arter ud, og kommer hvert aar noget sildigere, og
maa derfor ombyttes med andet korn af samme slags.
Schøning omtaler det saakaldte snarkorn som et slags byg,
som modnes snarere end andet almindeligt byg. Det saaedes
blandt andre steder i Sundalen og i Valdalen paa Søndmør. Det
kunde hostes efter 9 til 11 ugers forløb.
I fjorddalene kan bygget modnes paa kort tid, 8 til 9 uger.
1 1894 spistes i Eikesdalen brød af aarets byg den 17de juli.
Forholdet mellem udsæd af havre og byg har været:
I 1665 30 hl. havre pr. 1 hl. byg
- 1723 16 » — —»—
- 1890 7.5 » — —»— v
- 1907 9.1 » — —» —
I 1879 dyrkedes byg paa gaarden Hallen i Grøvudalen i
Sundalen, 62Vä , i en høide af 811 m. I regelen fryser kornet
hort, men i 1879 fik man udmærket avl.
I de herreder, hvor de store fiskerier foregaar, er der rigelig
tilgang paa gjødsel, og ligesaa har de ved havet liggende herreder
rigelig tilgang paa tang.
Et almindeligt skreifiske paa 1 800 000 stykker torsk giver
1 800 000 kg. torskehoveder og rygge, idet vægten af hoved og ryg
er 1 kg.
Ved tørring og maling vil hovederne give 25 pct. guano,
som holder 13.6 pct. fosforsyre og 10.0 pct. kvælstof.
Regner man 5 kg. kvælstof pr. maal ved gjødsling, saa
skulde der behøves 200 torskehoveder eller tørret 50 kg. guano
pr. maal ved fuld gjødsling, eller man kunde med affaldet fra
et almindeligt fiske gjødsle 9 000 maal ager.
Fiskehoveder og fiskeguano er foruden en gjødning ogsaa et
fodermiddel.
Fiskeaffald af sild anvendes ogsaa til gjødsel, idet det
komposteres sammen med heste- eller faaregjødning og jord.
Endelig har man paa mange steder paa øerne noksaa rigelig
tilgang paa gjødsel i den tang og tare, som havet kaster op paa
stranden, specielt tongletaren eller havtaren (laminarin digitata).
Man kan regne, at 3.5 dele fang med 80 pct. vand giver
1 del lufttør tang med 30 pct. vand. Nu indeholder den vaade
tang ca. 0.3 pct. kvælstof, 0.1 pct. fosforsyre og 1.0 pct. kali,
eller den har kvælstof og fosforsyre omtrent som kugjødsel og
er rigere paa kali, men den giver ikke saa meget muld.
I fjordherrederue, hvor agerflekkerne er smaa, og hvor
deier gode udslaatter og gode havnegange, er tilgangen paa gjødsel
fra husdyrene stor i forhold til agerens størrelse. Her gjødsles
sterkt og saaes tæt, særlig i de bygder, hvor der ikke finder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
