Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
4iç>
noget vekselbrug sted. I Søndmør gjødsles saaledes indtil 30 læs
pr. maal, og saaes indtil over en tønde pr. maal.
At gjødsle sterkt og saa tæt er gammel skik i amtet. Strøm
omtaler, at til gjødsling brugtes i hans tid ei alene møg, taug
og tare, men og muld eller myr, som toges i myrene.
De har tildels brugt torven omtrent som den nu bruges til
torvstrø; thi Strøm beretter, at man lod torven nogen tid ligge
for at tørres og blive mere bekvem til at trække gjødning i sig,
siden førtes den ind i faarestien og lagdes i tynde lag; naar
den af faarenes og gjeternes urin og mog er vel gjennemtrukken,
tages den ud igjen, og et nj-t lag bringes ; hermed fortsættes til
vaaren, da det kjøres paa agrene.
Der anvendtes stor flid med gjødningen, saa der fandtes
mangen gaard med 1 vog skyld, hvor der aarlig paa agrene
kjørtes 3 til 400 læs myr og mere; hvilket kunde synes at være
for meget, men da agrene aldrig hvilede, saa var det fornødent
aarlig at forbedre med ny jord, da de ellers umulig kunde holde
det ud, især naar idelig regn og slud hele vinteren ludede dem
sterkt.
Husdyrgjødslen førtes, som for berørt, paa agrene enten før
pløiningen, nedpløiedes og kaldtes undertae, eller efterat agrene
var pløiede og tilsaaede, da kaldtes det overtae. Begge maader
var brugelige.
Tang, fornemmelig knoppetang, og marehalm førtes hen paa
marken i dynger for at raadne, og bredtes siden tyndt ud over
agrene, naar disse var tilsaaede; den brugtes ikke uden til overtae.
Eu oversigt over udsæd og det til kjøkkenhavevækster og
andre rodfrugter end poteter anvendte areal i 1890, 1900 og 1907
i amtets fogderier og byer giver nedenstaaende tabel, pag. 426.
Udbyttet af agerbruget. Den beregnede gjennemsnitsavling
i aarene 1886—90 og avlingens værdi sees af tabellen pag. 427.
Til sammenligning hidsættes her nogle tal for udsæd og avl
i tidligere aar efter Aschehoug, idet det bringes i erindring, at
poteten vistnok kom i brug her i landet i 1770-^80, men først blev
almindelig dyrket omkring 1835, saa at der i ældre tid ikke var
X^otetavl sammen med kornavlen.
Udsæden i Romsdals amt liar udgjort for samtlige kornsorter:
( Udsæd og avl for Romsdals amt for samtlige kornsorter:
Udsæd.
Hl.
Avl uden fradrag af ndsæd.
Hl.
1665 ..........28829 106409
1723 ..........28744 107200
1835 ..........43060 244234
1890 ..........61222 425363
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
